Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
529
gribende Optrin, hvor Sonja læser højt for ham af
det Ny Testamente, en Scene, hvor Tæliepraasen i
det usle Værelses krumbøjede Lysestage paa en Gang
belyser Morderen, Skøgen og Evangeliet imellem
dem - et genialt og sandt kristeligt Optrin. I
Tillægget, til hvilket Dostojevski øjensynligt har
villet benytte sine egne Erfaringer fra Sibirien,
fremtræder hans religiøse Overbevisning ligefrem og
som en Lære. Overhovedet har man, som jeg har hørt
en ung russisk Dame udtrykke det, meget hyppigt hos
Dostojevski en Følelse af, at de skabte Skikkelser
er mere dybtskuende end Digteren selv. Han har ikke
formaaet at overse Rækkevidden af sit Værk.
Vilde man nu studere Bipersonerne blot tilnærmelsesvis
med samme Omhu, med hvilken Hovedpersonens Karakter
her er gransket, saa vilde man finde, at de næsten
uden Undtagelse, en halv Snes i Tallet som de er,
staar paa Højde med Helten ved den Kraft og Sandhed,
med hvilken de er tegnede, og alle staar de i Forhold
til ham. Der er ingen overflødig Personlighed i
denne Bog. Blandt de beundringsværdigst undfangne
Skikkelser er Forhørsdommeren Porfyrius. et juridisk
Geni, og Godsejeren Svidrigailov, en meget sammensat
Natur, en Vellystning, der har forelsket sig i
Raskolnikovs Søster, og som efterstræber hende. Han
er et Forstandsmenneske, et ypperligt Hoved, og
besidder, skønt han har et eller flere uangrede Mord
paa sin Samvittighed. baade Mod og Æresfølelse paa
sin Vis. Han danner som Morderen af Egennytte ved
talrige Enkeltheder i sin Handle- og Tænkemaade en
Modsætning til Bogens Hovedperson, der vrider sig
under Svidrigailovs Paastand om, at de har et vist
fælles Grundtræk.
Karaktertegningen hos Dostojevski er da her af
første Rang; den er dyb og djærv. Alligevel lader
den paa Dickensk Vis næsten det hele Kønsliv om end
ikke uberørt saa dog uskildret. Digteren skyr paa
dette Omraade ikke det Fornuftstridige, saaledes
den sædeligt ulastelige Skøge, tilfals for Enhver
og dog straalende af Renhed - hun minder mere om en
Antitese i menneskelig Skikkelse af Victor Hugo end
om en virkelig Personlighed.
Skyheden overfor Skildringer af det naturlige
Sanseliv er saa meget mere paafaldende, som der
her, ligesom i de fleste af Digterens andre Bøger,
dvæles ved unaturlig, oprørende Kønsdrift. Man mærke
her Svidrigailovs hæslige Attraa efter smaa spæde
Pigebørn. Og man sammenligne det forbausende Forhør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
