Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
543
har Kunsten overhovedet aldrig havt for ham, og i
sit sidste Livsafsnit ser han ned paa sine tidligere
Arbejder som altfor kunstneriske. Han er ’helt gaaet
op i en Art kristelig Socialisme af ganske personlig
og særegen Natur, og det er tydeligt, at forsaavidt
han tillægger Kunst en Betydning, er det kun som den
sande Livsanskuelses Organ, som folkeopdragende Magt
i største Stil.
Det er umuligt at gaa ind paa en Kunstanskuelse,
som ringeagter Formen, selve det Element, der
gør Kunsten til Kunst, ja lader haant om al den
Literatur, der ikke er umiddelbart fattelig for de
ganske Uindviede. - -
Hvortil fortælle, hvad Alle kender, der i nogen Maade
er fulgte med: den store Mands Anger af sin Ungdoms
tankeløse Liv, der - som hans Ungdomsværker vidner -
for hans Blik nu viser sig langt tankeløsere end
det har været - hans aabne Skriftemaal, værdigt,
men barnligt, en Grublers Skriftemaal, der ikke
blev skabt til Tænker - hans ’sære religiøse
Tankebygning, der af Kristendommen optager Læren om
Utilladeligheden af Krig, ja af alt væbnet Forsvar,
og i hvilken Sætningen, at vi efter Slaget paa den
ene Kind bør vende den anden til, bliver Religionens
Hovedhjørnesten. At der lader sig indvende saare
meget herimod, det er vissere end vist; men hvad der
sysselsætter os er ikke dette, men denne Grundtankes
og Grundfølelses ægte russiske Præg. Det er, som
om selve denne fred-elskende, ganske ukrigerske
Folkeaand, det egenlige Ruslands, var bleven frugtbar
i Tolstojs religiøse Forkyndelse.
Filologen Carl Abel siger etsteds efter sprogligt at
have særtegnet det storrussiske og lillerussiske Folk:
«Der er endnu en Nationalitet i Rusland, vigtigere
end nogen af de to omtalte. Denne yderst mærkelige
Menneskeart bestaar af Rigets højere Klasser. Som en
Blanding af alle de forskellige Racer, der er samlede
under Czarens Herskerspir, danner disse højere Klasser
en af de mest begavede, modige og foretagsomme
Mennesketyper, som nogensinde er fremavlet paa
jordisk Grund. Hos dem blander finsk sund Forstand
sig med polsk Dristighed, armenisk Snildhed sig med
tysk betænksom og metodisk Tapkegang, og til Tatarens
taalmodige Udholdenhed føjer de Slaverens Smidigheds
Og han forklarer, at hvis Rusland har udrettet saa
meget i Diplomat^ og Krig, saa skylder det denne
Anførergruppe det*)
*) Carl Abel: Slavic and Latin. S. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
