Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland .
545
og Fred-, det gør sig stærkt gældende i Anna Karénina,
hvor det endog svækker Virkningen. Altfor øjensynlig
fremtræder her i Skildringen den Sjælelære, vi skal
udlede af den. Med andre Ord: Her spores den gamle
Menneskeheds fikse Idé: Straf begrebet: Saadan gaar
det, naar osv. Aarsag og Virkning bliver, uden at
det udtrykkeligt siges, omsatte til Brøde og Straf.
I de senere Aar har Tolstoj helliget sin Virksomhed
til Skrifter for Folket. Han har besluttet at
henvende sig til de hundrede Millioner istedenfor
til de øvre titusind. Han har forfattet en Række smaa
Fortællinger, Legender, sindbilledlige Historier eller
Æventyr, af hvilke ved hans Uegennyttighed hvert
enkelt Hefte sælges for et Par Ører (lYa Kopek),
og hvis Hensigt det er at give den russiske Bonde
og Arbejder, der først nu vaagner af Aartusinders
Søvn, den Næring, der passer for hans Sind, og de
Forestillinger, for hvilke han har Brug.
Disse folkelige Smaaskrifter er ikke Læsning for os
Andre. Men det store Bondedrama fra 1887, Mørkets
Magt, staar højt over disse opdragende Hefter. Det
er maaske den store Særlings og Selvtænkers
Mesterværk. Det tilhører ved sin poetiske Betydning
Verdensliteraturen, ja betegner for den dramatiske
Literaturs Vedkommende dennes Optagen af en ny
Stofverden.
Skønt dette Skuespil har den mærkelige Egenskab,
at der ikke er en Ytring deri, som ikke den Uvidende
og Uoplærte kan forstaa, er det Kost for de højest
Dannede.
Det er ejendommeligt for Tolstoj, uvidenskabeligt
anlagt som han er, at hvad Statshusholdningen angaar,
formaar hans Tanke ikke at trænge ind til Ulykkens
og Elendighedens Aarsager. Ingen, der har læst hans
Afhandling Om Kunstens og Videnskabens Betydning o:
Betydningsløshed, dette en selvoplært Pligtlærers
Forsøg paa at dømme om Ting, der falder udenfor
hans Aands Rækkevidde, vil det undre, at Tolstoj
betragter Penge som Roden til alt Ondt. Han gør
personlig de Fattige Tjenester af forskellig Art; men
han understøtter dem aldrig med Penge. Han spilder
sin Tid paa at hjælpe en fattig Kone med at sætte
hendes Ovn op, men giver hende ikke de Par Rubler,
hun behøvede for at faa den bedre og fastere sat op
af Ovnsætteren.
Personligt er han rig og hans Indtægter store, men han
bruger den Vending, at Pengesagerne hører under hans
Hustrus Omraade. Selv har han aldrig Penge hos sig,
faar kun nu og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
