Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VII. Tolstoj. Det Mægtige i hans Væsen og Fantasi. Hans Indbildningskrafts episke Karakter. Hans Virkelighedssans og Gætningsevne. Hans historiske Portræter. Deres Mangler. Hans Skæbnetro. Hans Skildringer af, hvordan man dør. Hans Ideal af Tilbagevenden til Naturen. Hans Sortsyn og det franske. Hans kristelige Socialisme, saa typisk russisk. — Hans Liv og Lære. Hans Virksomhed for Folkeoplysning og Folkeopdragelse. — Hans Portræter. Hvad de lærer. Kramskoj's Portræt og Rjepin's Maleri. Tolstoj som Plovjernsfyrsten. — Sort Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
547
røbende en sky og voldsom Sjæl. Alle de Andre ser saa
tæmmede, saa bløde ud ved Siden af ham, uberegnelig
som han synes, og naivt trodsig.
Aarene gaar, Udviklingen indfinder sig, og dette
Hoved bliver et andet. En Egenskab fremtræder deri,
som fortrænger alle andre: overlegen Magt. I de
senere Billeder bliver dette Udtryk til Vælde. Der
er Kramskojs Portræt fra Alderen mellem 40 og 50 med
det glatte, om Tindingerne bølgende, sorte Haar, det
mægtige mørke Helskæg, der dækker Hals og Halslinning
med Udtryk af samlet Dybsind og Strenghed. Der
er ingen Usikkerhed mere om denne Mund, ingen Uro
paa denne Pande; Blikket er Seerens og Tænkerens i
Tingenes Marv indtrængende Blik. Saa er der Portrætet:
Tolstoj ved sit Skrivebord, et beundringsværdigt
Billed ved Stilens og Holdningens Storhed. Saadan ser
den højeste Alvor og Fordybelse ud. Det føler Enhver,
som ser Portrætet, at hvad den Mand skriver, det er
ikke Tant, ikke Mundsvejr, men stærke, vægtige Ord,
værd at veje. Og der er et endnu senere Portræt,
hvor Udtrykket i Øjnene og om Munden nærmer sig det
Frygtelige, det Forfærdende, saa stærkt og overlegent
er det. De svære Øjenbryn synes næsten at true; det
frit groende store graasprængte Skæg minder om gamle
Profeters.
Og til Bogens Biliedrække kommer endnu de seneste
Portræter: det bekendte Fotografi af den GOaarige
Tolstoj som Musjik, i Bondens mørke Bluse med
Læderbeltet om Livet, med Haaret delt i Panden paa
den russiske Bondes Vis, med Panden gennem-draget
med dybe i Midten nedadbølgende Furer, det vilde,
snehvide Skæg, der næsten naaer ned til hvor Armene er
korslagte over Brystet, og Mystikerens dybtbekymrede
Blik, hvis Fasthed minder om en Sindslidendes
Stirren.
Endelig Rjepins mesterlige, gennem Oljetryk ogsaa
hertillands udbredte Maleri: en vidtstrakt Pløjemark
med en Baggrund af Skov; i Mellemgrunden pløjende
Bønder; i Forgrunden Tolstoj som Bonde, pløjende paa
russisk Vis med én hvid Hest foran den gammeldags
Træplov, førende ved Linen bag sig det anden hvide Øg,
der trækker Harven. Thi det er Lev Nikolajevitsj selv,
denne mægtige, skulderbrede Skikkelse med den hvide,
bløde Kasket, der skærmer de sænkede Øjne mod Solen,
med den blaa, om Halsen aabne Kofte, som lader det
nøgne Bryst blottet, og de høje Støvler, som træder i
den rige Muld. Der er intet her, som minder om Greven,
om den fødte Adelsherre. Den tykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
