Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Rauha ved Imatra - II. Profeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Rauha ved
Imatra
hvem man paa Forhaand skulde tro yndet af ham, da
var det visselig en Mand som Melchior de Vogue. Denne
russervenlige Franskmand, der niere end nogen Anden
har gjort russisk Literatur bekendt i Frankrig, og
som har indledet den nu i Frankrig herskende gudelige
Reaktion, synes imidlertid Vladimir Sergéitsj kun
tør og tom, en ren Træmand. Han ser ligeledes meget
satirisk paa den lille Pligtfyr Paul Desjardins, og
han kan slet ikke fordrage den strenge Brunetiére
trods dennes mere og mere larmende Katolicisme;
han har gennemskuet, at Brunetteres Fromhed er den
bare Politik og finder hans Evolutions-Bøger saa
kedsommelige, som de er.
Han vurderer Tolstoj, men er ganske klar over dennes
Uvidenhed og stadigt skiftende Griller, morer sig
ogsaa, hver Gang Tolstoj for sine Venner afslører
en ny Bog eller ny For-. fatter, om hvilken han
tror, Ingen før har hørt tale. Tolstoj kan meget
godt sige til Profeten: «Jeg har nylig opdaget
et før ganske ukendt Skrift af Kant: Kritik der
Urtheilskraft. Hidtil troede man kun, at han havde
skrevet Fornuftkritiken». Vladimir Sergéitsj har sin
Naivetet, men den ligger paa ganske andre Felter.
Hans Oprindelighed betager. Snart forekommer han
En som en Hostrupsk Pedant uden Herredømme over
sine Lemmer, ligegyldig for hele den ydre Verden,
snart som en Aandens Præst, streng mod sig selv og
mild mod Andre, snart som en vandrende Ridder i alle
smukke Illusioners Tjeneste.
Han har i den sidste halve Snes Aar ikke havt Hus og
Hjem noget Steds. Han bor snart paa et Hotelværelse
her langt ude paa Landet midtvinters, naar her intet
forstyrrende Menneskeliv er, snart i en eller anden
By hos en eller anden Ven. Han fører ikke flere
Klæder med sig end den Dragt, han har paa. Evigt
er han paa Rejser. Hele Europa med Undtagelse af
ganske faa Lande, og Nordafrika og Lilleasien har han
set. Han kan alle Sprog (endog lidt Svensk) og kender
alle Landes Kulturhistorie. Han forsvinder for sine
Venner, indfinder sig igen med fem Aars Mellemrum,
kan saa ringe paa Døren KL 11 om Aftenen, komme ind
og tale, som havde han sidst været dér i Stuen Dagen
forud. Og vel at mærke - thi det udgør hans Væsens
Ynde og Tiltrækning - han er original uden at ville
det, uden at skænke den Omstændighed, at han er det,
en Tanke. Han giver fem Rubler i Drikkepenge til en
Kusk, der her paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
