- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
585

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Russisk Besøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Russisk Besøg
585

og gennempiskede dem. Saa var det, Studenterne i
Kraft af en hemmelig Aftale besluttede at udeblive
fra Universitetet og bevæge deres Kammerater ved de
andre russiske Universiteter til at gøre ligedan.

Vovede de at skrive eller telegrafere det til de
andre?

Ja og Nej! De sendte til Moskva et Telegram,
saalydende: «Pjotr vil ikke mere lære*. Fra Moskva
sendtes en Depeche til Kharkov: «Tatjana vil ikke
mere gaa i Skole*. Fra Kharkov til Kazån, fra Kazån
til Tomsk gik lignende Telegrammer, og Følgen var,
at allerede Dagen efter Kosakkernes Overfald stod
alle russiske Universiteter tomme.

Hvad vilde de unge Mennesker opnaa derved?

Det var, som De rigtigt føler, aldeles
taabeligt, netop saa taabeligt som ypperligt sat i
Scene. Ungdommen er jo altid tilbøjelig til at tro paa
Betydningen af Demonstrationer. Studenterne fordrede
en Undskyldning fra Petersborger-Universitetets
Rektor og en Beklagelse fra Regeringen af Kosakkernes
Brutalitet som Betingelse for at høre Forelæsninger
paany.

Der fulgte naturligvis hverken Undskyldning eller
Beklagelse?

Naturligvis ikke. De unge Mennesker skadede kun sig
selv. Regeringen tog foreløbig Sagen med største
Ro. Professorerne ligeledes; de fik jo deres Løn uden
Arbejde. For Studenterne alene var det slemt, hvis de
ikke fik deres Eksaminer i rette Tid og desuden kom
ud af alt regelret Studium. Af Rektorer og Dekaner
var der intet at haabe. Som De maaske véd, vælges
de ikke hos os som i Europa af Universitetslærerne,
men er ansatte af Regeringen og er følgelig allevegne
dens Organer overfor Professorer og Studenter. Da nu
denne meningsløse Tilstand trak ud Maaned efter Maaned
i det Uendelige, besluttede vi Professorer i Tomsk, af
ren Interesse for Ungdommen, at nærme os Studenterne,
foreholde dem, hvor unyttig og hen-sigtsstridende
deres Udebliven fra Universitetet var og anmode dem
om at vende tilbage. - De vilde og kunde desværre
ikke handle paa egen Baand, haabede barnligt, det
dog vilde ende med, at de fik deres Undskyldning og
dermed Oprejsning.

Saasnart imidlertid vore Foresatte erfo’r det
Skridt, vi havde forsøgt, blev vi Professorer
straks angivne til Regeringen i St. Petersborg og
modtog en af Kejseren selv underskrevet meget streng
Irettesættelse: Vi havde aldeles ikke nogen Ret til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free