Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Peter Lavróf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Peter
Lavréf
havde længe trængt til, at en Kvinde gav den
et saadant Eksempel. Det gik da, som man maatte
frygte. Maria Zebrikova blev fængslet og ad den
administrative Vej sendt til en Landsby i Urål, hvor
hun kunde gaa frit omkring, men ikke havde et Menneske
at tale med eller en Bog at læse i. Saa ængstelig
var man for, at hun paa Vejen skulde blive befriet,
at der ikke skiftedes Heste for hendes Vogn ved
Værtshusene, men midt paa Landevejen. Siden da har,
saavidt jeg véd, Ingen hørt noget om hende. Hun var
forberedt paa sin Skæbne; til nogle unge Piger, som
undredes over, at hun i Louvre-Magasinet kun købte
Vinterstoffer, svarte hun: «For mig gives der ikke
mere nogen Sommer.»
De, der kendte Lavrof, priste hans Væsens Finhed og
fornemme Velopdragenhed, hvorpaa selv den, der kun
har staaet i flygtigere Berøring med ham, har faaet
Beviser. Han havde som Alexander Herzen paa én Gang
en Videnskabsmands Forstand, der var udviklet ved
alvorlige og strenge Studier, og et Hang til som
simpel Arbejder paa det store Retfærdighedsværk a|
nærme sig det menige Folk og virke for dets Vel ved at
gøre sine Tanker fattelige for det og saaledes vejlede
dets Stræben efter lysere Livsvilkaar. Han glemte
ikke at sende en Skribent i et fjernt og fremmed Land
sit Kort med en Hilsen Nytaarsdag, og han glemte lige
saa lidt at staa den fattige, forviste Russer bi af
sin Armod, naar denne henvendte sig til ham om Hjælp.
Ved hans Jordefærd har man paany været Vidne til
det Skuespil, som i de sidste 30 Aar atter og atter
har gentaget sig, at Tankens og Handlingens store
Mænd, i Fald de har kunnet betegnes som radikale,
af Borgerstanden betragtes som ikke eksisterende,
og kun hyldes af den vaagne Arbejderstand. Da Ludwig
Feuerbach i 1872 døde, var der ingen Repræsentanter
for Tysklands Universiteter tilstede ved hans Baare;
kun de - den Gang endnu faatallige - socialistiske
Arbejderforeninger mødte med deres Faner, skønt
Feuerbach aldrig har skrevet en Linje om sociale
Spørgsmaal. Og saaledes er det nu ogsaa gaaet ved
Lavrofs Begravelse i Paris. 6000 Mennesker fulgte ham
til Jorden, mest Udlændinge fra alle de evropæiske
Hovedlandes socialistiske Organisationer. De
Kranse, der var sendte, kunde allerede to Timer før
Begravelsen ikke mere rummes i den Afdødes Lejlighed,
endda Buketter, Palmer og Kranse var ophobede overalt;
man maatte lade en Mængde blive nede paa Gaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
