Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Serge Stepaniak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serge Stepniak
hjem igen, fik hans Venner under Paaskud og med
Anvendelse af al Slags List ham atter sendt bort. Han
gik 1875 til Hcrze-govina for at tage Del i Opstanden
mod den tyrkiske Regering. Han skildrede dette
sit Krigsforetagende paa meget humoristisk Maade:
hvorledes Tyrkerne i deres Flegma siddende paa deres
Skanser tit neppe søgte Dækning, da Oprørerne skød
temmelig daarligt, og hvorledes de tilsidst aldeles
ikke gad skyde igen, saa Krigen førtes uden Lidenskab
og Had, til den døde hen. I 1877 sluttede han sig
til de italienske Revolutionære i deres Forsøg paa
at overrumple Benevent, men blev slagen, fanget og
tilbragte et Aar i et italiensk Fængsel. Han har paa
dette Tidspunkt af sit Liv øjensynligt betragtet
et hvilketsomhelst revolutionært Foretagende,
der iværksattes hvorsomhelst, som værdigt til hans
Deltagelse; jeg tror, han senere tilfulde indsaa,
hvor hovedløst hint Foretagende var; han holdt
ikke af at tale derom. Ved Victor Emanuels Død i
1878 blev han frigivet, grundede en russisk Avis
i Genf og vendte tilbage til Petersborg med de
første Numre af den. Han vilde nu ikke mere opgive
en Virksomhed i Rusland selv. Han fandt i Petersborg
en mønsterværdigt ordnet Organisation og blev snart
dens ledende Aand. Den fremskredne og evnerige Del af
den russiske Ungdom var efter de gjorte Erfaringer
overbevist om, at der ingensomhelst Forbedring af
Tilstandene var at vente ad lovlig Vej. Dens Førere
indviede sig helt til deres Sag. saa Døden under
Øjne og satle Livet i Vove paa enhver Gerning, der
formentlig maatte fremme Sagen. Stepniak, som efter
sin Natur elskede Faren, søgte Lejlighed til at vise
Mod og Viljestyrke. Den første terroristiske Daad
blev ham betroet. Det var Drabet af General Mesenzev,
Chefen for det hemmelige Politi, paa hvem man vilde
hævne de gyselige Mishandlinger af politiske Fanger i
Petersborg og Kharkov. Ekse-kutionskomiteen sendte*
Generalen hans Dødsdom, og to Dage derefter, 16de
August 1878, stødte Stepniak ham med et Dolkestød i
Hjertet ned paa en aaben Plads i Petersborg. Han steg
øjeblikkelig derefter ind i en elegant Vogn, der holdt
parat, og kørte uhindret bort. Han har aldrig angret
denne Handling. Han skrev en Aften i November 1895
disse Ord til en ganske ung Pige, der havde bedt mig
om hans Haandskrift til hendes Album: Vær trofast mod
dig selv, og du vil aldrig kende Samvittighedsnag,
som er den eneste virkelige Ulykke i Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
