- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
604

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Peter Krapotkin (Fortale til Fyrst Krapotkins Selvbiografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

604 Peter
Krapotkin

Pligt at blive de Fattiges o§ Forsøm les Lærer og
Hjælper. Og en ny Verden aabner sig for ham, idet
han lærer af dem, han vil belære.

.Fem, seks Aar senere indtræder i Schweiz
Gennembruddets andet Stadium.

Allerede langt tidligere, under Krapotkins
første Schweizerophold havde han fjernet sig fra
Statssocialisternes Gruppe, af Frygt for økonomisk
Tvangsherredømme, af Had til Forvaltningens
Sammendragning til et Midtpunkt, af Kærlighed til
den Enkeltes og Kommunens Frihed; dog var det først
efter hans lange Fæng-selstid i Busland under hans
andet Ophold blandt højtbegavede Arbejdere i det
vestlige Schweiz, at den nye Samfnndstilstand, der
foresvævede ham, tegnede sig bestemtere for ham som
et Samfund af forbundne Associationen samarbejdende
som nutildags de forskellige Landes Jernbaneselskaber
og Postvæsener samarbejder uden nogen Hoved-Styrelse.

Fra da af er Krapotkins Grundsynsmaade i alt væsenligt
blevet den samme. Han véd, at han ikke kan foretegne
Fremtiden dens Bane, mener, at Alt maa fremgaa af
Massernes egen byggende og opførende Virksomhed, og
han sammenligner til Oplysning med Middelalderens
Retsformer, Middelalderens Gilder, som skabtes
nedenfra. Hans Tanke - ganske modsat min - tror ikke
paa Modsætningen mellem Ledende og Førte, endda han
rosende betegner en Ven som «den fødte Fører >.

Krapotkin kalder sig selv en Revolutionær. Sjældent
har vistnok en Revolutionær været saa human og med
al sin Afsky for Borgerskabet saa blid. Man studser,
naar han et enkelt Sted, hvor han taler om Muligheden
for et Sammenstød rned Politiet i Schweiz, tilstaar en
krigersk Drift i sit Væsen, idet han ikke bestemt tør
sige, om han følte Lettelse ved at have undgaaet en
Kamp eller Skuffelse ved, at Kampen blev und-gaaet. En
saadan Ytring er enestaaende hos ham. Han har aldrig
været Hævner, ofte Martyr; han paalægger ikke Andre
Ofre, men paalægger sig dem selv. Hele sit Liv
igennem har han bragt Ofre, men bragt dem saaledes,
at de tilsyneladende ikke har kostet ham noget; saa
lidt Væsen gør han deraf. Han er i al sin Strenghed
saa lidet hævngerrig, at han stempler den, han dømmer
strengest, en Fængselslæge, hvis Navn han fortier,
blot med de Ord: «Jo mindre der siges om ham, des
bedre. »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free