Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Maxim Gorki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maxim Gorki
607
da i Skomagerlære. Men han løb af Lære og fik Arbejde
hos .en Tegner, løb saa bort ogsaa fra denne sin
Mester, og kom paa Værksted hos en Helgennialer. Da
han forlod ogsaa denne Lære, tog han Tjeneste som
Kokkedreng paa en Volgadamper. Sin første Dannelse fik
han der af Kokken, der gav ham mange Slags Bøger at
læse, Helgenlegender, Fortællinger af Gogol og Gljeb
Usspenski, Romaner af den ældre Dumas. Samtidigt
modtog han de første storstilede Indtryk af russisk
Natur under Sejladsen paa Ruslands mægtigste Flod. Han
ombyttede dernæst -sin Stilling i Dampskibskøkkenet
med den som Medhjælper hos en Gartner, og holdt ud
her, til han var femten Aar gammel.
Saa blev Lærelysten ham for stærk og han rejste
til Kazån i den naive Tro, at man i denne lærde
Universitetsby meddelte Videnskaben gratis. Da
dette viste sig at være en Vildfarelse, nødtes han
til at gaa i Bagerlære, hvor han for det sværeste
Arbejde, han endnu havde prøvet, fik den Sum tre
Rubler om Maaneden. Saa var det dog fordelagtigere
at søge tilfældigt Arbejde paa Pladserne ved
Volga. Gorki arbejdede snart som Lastdrager, snart
som Brændehugger, og læste hvad Bøger han ved gode
Folks Hjælp kunde faa fat i. Men han tjente netop
til Føden, og i Aaret 1888 skød han sig da en Kugle
i Kroppen. Han. laa en Tid lang paa Hospitalet, kom
sig, og gav sig, da han kom ud, til at handle med
Æbler. Men eftersom denne Handel, som man kan tænke,
viste sig lidet indbringende, gik han til Zarizyn,
hvor han fik en Plads som Jernbanevogter. Derfra tog
han tilbage til Nisjni, da han maatte indfinde sig der
til Sessionen. Men* man kunde, som han skriver, «ikke
bruge en Karl med Huller i Kroppen*; da hans Saar
endnu ikke var lægt, slap han for Soldatertjenesten,
og gav sig nu til at køre omkring med en Øltønde
i Arbejderkvartererne og Markedsgaderne og sælge
sit 01 glassevis. Derefter opnaaede han en Plads
som Skriver paa Kontoret hos en Advokat. Denne Mand
ved Navn Lanin var det første oplyste og højhjertede
Menneske, han lærte at kende. Han skylder efter eget
Sigende ham Grundlaget for sin Dannelse.
. Ligefuldt holdt han det ikke ret længe ud hos
Lanin. Som for de fleste af Hovedpersonerne i hans
Bøger havde for ham selv Landstrygerlivet en umaadelig
Tiltrækning. Han begyndte paany at flakke det hele
store Rusland rundt, levede snart som Kvægvogter,
snart som Korsanger, i Kaukasus-Egnene en Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>