Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Maxim Gorki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 Maxim
Gorki
heden hersker, hvor Kvinder som Mænd faar Prygl,
og hvor man jævnlig sover under aaben Himmel. I
dem alle møder En Digterens frigjorte, bitre,
i sin Uafhængighedsdrift stolte Livsfilosofi; en
Menneskekærlighed, der er kemisk ren for Følsomhed,
og en Frihedskærlighed, der saa stærk den end
er, kun i Rusland kan fornemmes som oprørsk,
andensteds blot vilde føles som undskyldende de
Fejl, det uovervindelige Hang til Ubundethed fører
med sig. Saaledes i de fortræffelige Fortællinger
Ægteparret Orlov og Ptlegrimmen.
l Varenka Olessov strejfer Maxim Gorki for en
Gangs Skyld ind paa Turgenjevs Omraade, behandler
de højere Klassers Liv og samler Skildringen om en
ung Piges Skikkelse, der er udført med Omhu. Hun
har hele sit Liv levet paa Landet, er smuk som en
Majdag, tillokkende som et uudtalt Løfte om sanselig
Lykke, forbløffende ved sine friske Fordommes naive
Logik. Hun er i sin straalende Sundhed kraftig uden
Vildhed, stolt uden Kølighed, jomfrueligt sikker og
fri.
I denne unge Piges Mund har Gorki lagt et Sværmeri
for daarlige franske Knaldromaner. Russiske Digtere
finder hun kedsommelige; de skriver om Ting, hun
kender i Forvejen, forstaar ikke at udpønse noget
Interessant, meddeler kun Hverdags-Sandhed. - Og
elsker De ikke Sandheden? spørger Privatdocen-ten fra
Moskva. - Jeg siger Enhver Sandheden op i Ansigtet,
svarer hun; men hvad er dér at elske? det er min Vane;
men hvad er der at elske derved? - Og hun priser sine
Franskmænd. De skildrer virkelige Helte, som taler
anderledes end andre Mennesker og handler anderledes,
altid er tapre, forelskede, muntre osv., medens de
russiske Helte slet ingen Helte er, men almindelige
Mennesker uden Dristighed, uden fyrige Følelser. Er
det en Helt, som er dum og plump, altid grubler,
snakker frem og tilbage, erklærer sin Kærlighed,
saa tænker efter, hvordan det staar til med den, ikke
vil gifte sig for hurtigt, eller hvis han gifter sig,
siger sin Kone bitre Flovser og saa løber fra hende -
hvad underholdende er der deri? Læser man derimod
Franskmændene, saa skælver man for Heltens Liv,
beklager ham, hader ham, tilbeder ham, græder,
naar han gaar til Grunde, er utaalmodig efter at
læse Romanen til Ende og er fortvivlet over{ at den
er ude. Bedst er Bøgerne om interessante Misdædere,
der er kloge og stærke, lægger Snarer, overvinder
Vanskeligheder, tilsidst bliver tagne til Fange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>