Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Italien omkring 20. September 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ITALIEN
OMKRING 20. SEPTEMBER 1870 (20. Septbr. 1895)
Da den 12te September 1870 Toget fra Susa løb ind paa
Banegaarden I Turin, var der mellem Passagererne en
ung Mand, en lidet fremtrædende og ganske tilfældig
Rejsende, som med Forundring saa alle Blikke fra
de paa Stationen staaende Soldater rettede paa
sig. Pludselig lød det fra en mægtig Klynge af dem:
Leve Prøjseren! (Evviva il Prussiano!) og Huerne blev
svungne. Forbauset sagde han til sin Medrejsende,
en ung Turiner, der havde underholdt ham i en flere
Timers Samtale: «Er det for mig, de raaber? og hvad
raaber de for?» - «De tror, De er Prøjser paa Grund
af Deres høje Hat og Deres blonde Skæg, og de er
henrykte over Prøjsernes Sejre.» -
Saaledes fik den Rejsende straks ved Indtrædelsen
i Italien Belæring om, at danske Blades Skildring
af den italienske Sympati for Frankrig ikke ganske
stemmede med Virkeligheden.
I Virkeligheden var Sindene betagne af en eneste
Tanke, den om Roms Erobring; nogle i sin Tid udtalte
Ord af Thiers om, at Frankrig nok skulde vide at
forhindre den, stod ledsagede af alle Slags spotske
Udbrud paa Opslagssøjlerne, og Hadet til Frankrig, der
indtil saa nylig havde holdt Rom besat, var udbredt
i alle Klasser i Piemont som i Umbrien. Ganske vist
fandtes der mellem de Karikaturer, der drev Gæk med
Paven, de katolske Dogmer osv., ogsaa Karikaturer af
den prøjsiske Konge. Men disse gik alle ud over hans
med Guddommen saa
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>