- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
34

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34
Filomena

Gang. Saredo havde lejet et Værelse paa Corso;
derfra saa jeg Alt og har det smukke Indtryk
tilbage. Hvilken overstadig Glæde! Hvilken
Jubel! Hvilken Barnelystighed! Man kommer ind i en
Børnestue og ser Børnene lege, hører dem skrige og
more sig, som var de aflave og som man ikke mere
formaar at skrige og more sig.

Jeg kom sent og saa kun Slutningen af Optogene;
langt flere Vogne, vildere Skrig, mere Galskab -
bakkantisk, stormende - end forrige Gang. Gorso i
hele dens Længde stod i et eneste Latterskrig. Og
hvor mange skønne Ansigter i Vinduerne, paa Altanerne,
paa Balkonerne! Store lukkede Vogne med skjult Musik
indeni og de gratiøseste Damer ovenpaa. Da i preti
(o: de katolske Blade) havde fortalt, at alle de
deltagende var betalte af Regeringen, saa havde
en Mængde Mænd og Kvinder, der fyldte de smukkeste
Vogne, - efter Nuova Roma for i Dag mere end 20,000 -
Ordet Pagato (betalt) klæbet paa Baretten, hvilket
vakte megen Morskab. Saa ryddede Lansenerer i strakt
Galop Gaden til Hesteløbet (Barberi); men straks
organiserede sig et uhyre Tog af Polichineller og
latterlige Riddere i Don Quijote-Harnisker og løb i
smaat Travløb Gorso igennem for at parodiere. Saa
kom de fnysende og gale Heste. Nogle Minutter;
Mørket faldt over Roms syv Høje, og selve Gorso laa i
Mørke. Men saa begyndte de første Lyspunkter at dukke
op. Hist nede et lille Lysglimt, og hist oppe end
et, og to der og seks her, og ti hist til venstre,
og hundrede der til højre og saa tusinde og mange,
mange Tusinder. Fra den ene Ende til den anden af
den umaadeligt lange Gade, fra første Sal til Taget
i ethvert Hus og Palads, er der en stadig Blinken
af Smaaflammer, af Fakler, af store og smaa Lys;
Virkningen er overraskende og sær. - Straks de første
Lysglimt viste sig, løb allerede unge Mænd og Piger
for at puste hinandens Lys ud. Ogsaa Børnene blandede
sig i Legen; jeg saa ind i flere Huse, hvor den var i
fuld Gang. Da begyndte fra alle Sidegaderne smykkede
Vogne paany at køre ind paa Corso, men denne Gang
med Lys i hver Persons Haand. Ja ikke nok dermed;
mindst hver anden af de større Karrer - de ligner
uhyre Blomsterkasser - havde, paa Stænger eller
fastgjorte, store bengalske Blus af forskellig Farve,
som oplyste hvert Hus, de kom forbi, snart med rødt,
snart med grønt Skær. Og saa funklede da de Tusinder
af Smaalys fra hver i Trængslen gaaende, fra Vogne,
Balkoner og Altaner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free