- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
41

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Filomena
41

Her kommer aldrig mere Nogen. I Begyndelsen er en
Patient interessant, vækker Deltagelse. Bliver han
for længe ved at være syg, finder man det uvilkaarlig
urimeligt, at han ikke kommer sig, og udebliver, Jeg
er da henvist til hele Dagen at snakke med Filomena,
hvem Maria har overladt min Pleje. Hver Aften læser
jeg med hende; i Gaar havde hun den fjerde Time,
og da kunde hun allerede næsten læse rent. Hendes
Hudfarve og hendes Underansigt er som et Barns; hendes
Mangel paa Udvikling- afbilder sig forsaavidt i det
Ydre. Jeg fortalte hende forsøgsvis igaar, at der var
fem Verdensdele og i hver af dem mange Lande; men hun
kan endnu ikke forstaa, hvad jeg mener, da hun intet
Begreb har om Jordens Udseende. Hun véd end ikke, i
hvad Retning hendes Fødeby Camerino ligger i Forhold
til Rom. Jeg vil se at faa fat paa et Landkort eller
en Globus. Igaar læste vi Ordet inferno. Hun sagde:
Der er intet Helvede til; det er galt nok paa Jorden;
skulde vi bagefter brændes, var der to Helveder. -
Herregud, Filomena, er Livet saa slemt? De synger
jo dog hele Dagen. - Jeg synger, fordi jeg er rask;
det er en rent naturlig Ting, men hvorledes skulde
jeg være tilfreds! - Hvad vilde De da have? - Saa
mange Penge (denari)., at jeg var sikker paa ikke
at komme til at sulte igen. De véd ikke, hvor .ondt
det gør. Saa vilde jeg gerne endnu én Ting; men det
er umuligt. Jeg vilde ikke dø; jeg er saa frygteligt
bange for Døden. Jeg vilde rigtignok ønske, der var et
Paradis; dog hvem véd! Imidlertid blev min Bedstemoder
100 Aar mindre end 3, og hun har aldrig én Dag ligget
syg; men da hun manglede tre Aar i hundrede gik hun
endnu i Marken som vi andre og arbejdede og var som
en ganske ung Kvinde (giovanotta). Moder er 42 Aar,
men skønt hun er to Aar ældre end Tante, ser hun
ganske ung ud. C hi lo så! Maaske kan jeg ogsaa blive
hundrede Aar, aldrig blive syg - jeg har ikke været
det endnu en eneste Dag - og saa gaa ind og lægge
mig paa Sengen som hun og straks være død.

Hvor hun dog er sød! sagde R. i Aftes. Ordet passer
ikke. Vei er hendes Latter, hendes smaa Fagter, hendes
Vittigheder., Indfald og Lader meget tiltrækkende;
men hendes Ytringsmaade er, naar hun taler frit,,
saare uforbeholden, og gengav jeg visse Ytringer af
hende til en Fremmed, vilde han maaske finde hende raa
eller løsagtig. - Nu skal vi se, hvilke Pigebørn De
tager hjem med Dem .her til os, naar De først bliver
rask, om De

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free