- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
43

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Filomena
43

Jeg sad og klippede en Hostie (til at lægge om
Pulver) i Stykker for at faa Oblater af den. Hun:
«I den indviede maa man ikke skære, ikke engang
sætte sine Tænder. Præsten siger: Du skal ikke bide
Kristus.> - Desværre har hun ikke ringeste Indtryk
af Religionen, hverken af dens Skønhed eller dens
betingede Sandhed. Ingen af dem aner, hvad det Nye
Testamente er eller indeholder; de kender ikke dets
mest berømte Udsagn eller Legender. Religionen er
dem fire eller fem Remser, der staar i vor ABCdario,
Credo, Ave Maria, de forskellige Sakramenter osv.,
hvilke de kan udenad. Dette kaster de bort; men
de har ikke Begreb om, hvad Kristendom er. Naar
jeg anfører et Bibelsprog af det Nye Testamente,
har de aldrig hørt det. Derimod kan de nævne de syv
Kardinaldyder og de syv andre Dyder paa Remse. Blandt
disse sidste er den at undervise de Uvidende en Dyd,
som Gejstligheden (tildels af gode Grunde) ikke har
gjort synderlig Brug af her i Landet.

Igaar kom Maria henrykt hjem fra et Trattori, hvor en
Herre havde talt tanto bene, tanto bene mod Religionen
og Paven og Præsterne; der var nogle Caccialepri
(Skældsord mod Præstevennerne) tilstede, som smukt
maatte stikke Piben ind. Da hun var færdig, sagde
hun til min Overraskelse nøjagtigt dette til mig:
Ikke sandt? Det tr Naturen, som er Gud?

Et næsten sindbilledligt Udtryk for Romernes
Uvidenhed og Vantro er deres stadige Mundheld Chi
lo så? (Hvem véd?). Jeg sagde forleden til Maria, da
hun for fjerde Gang i et Kvarter sagde saadan: Gode
Maria! Begyndelsen til Visdom er ikke at frygte Gud,
men at sige Perché? (Hvorfor?) istedenfor Chi lo så f

Jeg fik igaar, mens jeg spiste til Middag, Filomenas
Historie. Hun kom til Rorn forrige December: De tror,
jeg kom, fordi Maria vilde hjælpe Moder. Jeg kom til
Rom, fordi der var En, som vilde giftes med mig. -
Hvad hed han? - Han hed Peppe. - Lo mi’ amore,
che si chiama Peppe... - Aa, jeg elsker ham aldeles
ikke. Nej, Sagen er, i Gamerino banker alle Mænd deres
Koner. Min Søster har f. Eks. altid et blaat Øje og
røde Strimer paa Ryggen. Min Veninde Marietta faar
altid Bank af sin Mand, og jo mere han banker hende,
des mere elsker hun ham; undertiden gaar hun paa
nogle Dage fra ham til sin Søster; men hun kommer
altid igen. - Hvad angaar det vor Ven Peppe? - Jo,
ser De, Mor vidste, at Peppes Broder bankede sin Kone
Dag og Nat; derfor vilde hun ikke give mig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free