Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Filomena. En Studie over romersk Almue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filomena
45
Véd De hvad Mandarinen gjorde, Herre, da han kom hjem
og saa, at hans Kone var borte; han tog de tre Børn,
rev dem midt over og kastede Stykkerne ud paa Gaden. -
Det mindede om Lucidarius og andre middelalderlige
Folkebøger. Saa tog vor gode Z/o, den skikkelige
Onkel, fat og fortalte Maria og Filomena Napoleon
I’s Historie temmelig rigtigt. Han havde hørt den
af sin Mester Leonardo, der lærte ham Haandværket;
denne havde gjort fem af Napoleons Felttog med. Den
eneste mig vitterlige Fejl, han begik, var den, at
han mente, Østerrigerne havde forgivet Hertugen af
Reichstadt lidt efter lidt, fordi han truede med at
blive endnu frygteligere end sin Fader; men det kan
den gamle Grenader godt have troet. Det underlige
for mig var, at Fortællingen ikke gjorde ringeste
Indtryk paa Maria og Filomena. Jeg spurgte Filomena,
om hun ikke syntes, det var mærkeligt. Men dels havde
hun øjensynlig en Mistanke om, at det Hele var Løgn,
dels er det, som er foregaaet i Verden før bendes
Tid, hende saa ligegyldigt som det, der foregaar
paa en anden Planet; endelig synes Krig hende kun
afskyelig. Zio sluttede sin Fortælling med barnlig
Selvfølelse: Den Gang jeg fik dette at vide, var jeg
kun Læredreng; men nu hedder jeg mastro Nino.
Jeg har i disse Dage, da jeg begynder at kunne
stavre en
lille Smule om i Værelserne, en Følelse af Lykke
og Henrykkelse over mig, som jeg neppe før har
kendt. Luften er en Fest. De smaa, sorthaarede Unger,
der løber om i denne malerisk opadstigende Gade er
min Fryd, naar jeg ser ud af Vinduet. Alt, hvad der
forestaar mig: Roms Herlighed, Italiens Sommer og
Kunst, Neapel i Syd, Venedig i Nord, faar mit Hjerte
til at banke og mit Hoved til at svimle. Blot jeg
drejer mig om fra Vinduet og ser Filomena staa bag
mig og strikke, i en Stilling som var hun et levende
Maleri af Kiichler, føler jeg med Jubel: Jeg er i
Rom. Saredo kom i Dag Kl. 12 og saa mig for første
Gang paaklædt. Jeg havde taget mine kønneste Klæder
paa. Jeg kaldte paa Filomena, lod tre Portioner
Middagsmad bringe, og siddende mellem ham og hende
holdt jeg mit Maaltid. Jeg sagde netop: jeg vil i
Dag ingen Suppe’ spise, med mindre det skulde være
Zuppa d’herba, Filomena tager Laaget af og raaber
Å punto. Saaledes opfyldes nu alle mine Ønsker. Jeg
havde faaet en fin lyserød Vin. Den smagte saa godt,
at havde Gu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
