Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 En Uge i
Sabinerbjergene
sin Hals en ung Ridderfrøken fra Florents i
Middelalderen. Det var et dejligt Skue.
Vi kom til Genazzano og havde stort Besvær med at
finde Natteleje. Vi gik fra Hus til Hus. Gaderne
fyldte af Pilegrimme til Madonnas Fest, almindelig
Trængsel. Bønder med deres Koner og Døtre, Smaabørn,
alle i Nationaldragt, fyldte hele den lille By. Fæle
Huler kom vi ind i, endelig fandt vi et ret vakkert
Opholdssted uden Optrækkeri, indrettede os der og
gik til Værtshuset, hvor Alt vel var optaget, men
hvor vi kunde spise. Man kunde intet mere malerisk se
end dette Aftensbord. Om den halve Del af Bordet sad
der Folk, da vi kom ind. En ung og smuk Bondekarl paa
omtrent 30 Aar med Fjer og Blomster i sin Hat rejste
sig, sagde det elskværdige: v-Favorisca, Signor!*
og skænkede os hver et Glas af Selskabets Vin. Det
forstaar sig, at vi senere gjorde Gengæld. Hvilket
Selskab, alle i brogede Dragter! en gammel prægtig
Bondekone med det trekantede Hovedtøj, rank, mørk
og streng, lignede paa det nøjeste en Sibylle af
Michelangelo. Nu véd jeg, hvor han har søgt sine
Modeller. De unge Piger saa i Smug paa os; vi var
de eneste Fremmede i Genazzano. Vi spiste og-drak,
ivrigt beskyttede af det hele Selskab, der paasaa,
at vi fik de bedste Stykker af Alt, og at vi ikke
blev snydte. Kokken, en snurrig, latterlig Patron
med et Bukkeskæg, gjorde Forsøg paa at tiltale os
paa Fransk, hvilket Sprog han paastod at kunne til
Fuldkommenhed. Men til hans store Krænkelse kom vi
saaledes til at le, at han maatte stanse.
Spaseretur i Byen. Pilegrimmene laa gruppevis i de
stejle, højtopstigende Gader og sov trygt i den milde
Varme. KL 4 næste Morgen skulde Festen begynde. Fra
vort Vindve kunde vi se ind i Værelser, hvor Folk
spiste og drak ved lange Borde. Til Udsmykning i
Værtshusets Spisesal hang paa Væggen et engelsk Stik
(af Hogarths Skole øjensynligt), der - formodenlig
for at fremkalde Appetit - forestilte 24 Personer a^
alle Aldre, der med forskelligt Minespil trykkede
sig i Sædet paa gennem-brudte Stole.
Georges, der nu kommer lige fra Tyrkiet og Lilleasien,
sagde, at af Alt, hvad han havde set i Europa, lignede
disse Gader mest Østerlands. Vi gik hjem til vor gode
Vært, en italiensk Fædrelandsven, der havde en Søn
i Hæren, hvad han straks med Stolthed fortalte os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
