Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Rachela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rachela
71
barnet var meget lidenskabeligt (voleva sempre
lavora?); det kunde han den Stakkel ikke taale, saa
blev hans Bryst ganske elendigt.* - Et Par Uger efter
var det enge Menneske fundet død i Rom med en forud
arrangeret Papirplade paa Brystet, hvorpaa der stod:
Hvad søger l her et Lig!
Jeg selv i den dejligste Drøm gik ind
Til Jesus i Himmerig.
Vi gled over i en politisk Passiar. Hun, som alle
Beboerne af disse Egne, var meget misfornøjet med
Vittorio Emanueles oye Regering, længtes tilbage
til Pavetiden. Som Alle og Enhver klagede hun
over de urimelige Skatter. «Nu har vi disse høje
Skatter,> sagde hun og tilføjede ironisk, «men
til Gengæld har vi jo faaet et stort Gode. Det er
Friheden. Friheden! Véd De, Herre, hvad Friheden er;
det er, at naar En vil være fri for en stakkels,
skikkelig Pige eller Kone, saa sender han hende bort
eller løber fra hende. Anden Mening har jeg aldrig
kunnet finde i denne Frihed. Lovgiverne, Herre,
burde dog virkelig betænke, at en Kvinde er et svagt
Væsen og kan være god og kan dog ikke sige Nej.» -
Jeg erklærede, at den kvindelige Svaghed var hævet
over al Tvivl, og at Lovgiverne værs’go burde ihukomme
den. - Hun nævnede nogle Gange, at hun var gift, slog
lidt paa, at hun levede adskilt fra sin Mand og havde
en lille Pige, som jeg forøvrigt ikke saa noget til;
men jeg spurgte naturligvis ikke om noget.
Jeg gik mig efter Maaltidet en lang Spaseretur i
Mørkningen. Det var en underlig Følelse, efter saa
længe at have levet sammen med Andre, nu at befinde
sig ganske ene i Naturen og staa overfor den som et
Jeg overfor et Du. Jeg havde ikke, siden jeg sluttede
mig til min Ven, af hvem jeg havde lært saa meget,
følt mig saa stærkt som enkelt Menneske, som Person.
Det var helt mørkt, da jeg kom hjem. Rachela ventede
mig i Døren. Jeg sagde til hende: Det er for tidligt
at gaa I Seng. Lad os gaa op paa Taget og snakke
sammen et Par Timer og faa nogen god Vin. Gerne,
sagde hun, og vi steg derop, sad først lidt tavse og
saa paa Ilden fra Vesuv. Stjernerne var komne frem;
det var ellers en meget mørk Nat. Og hun begyndte
at samtale hviskende, for at ikke Husets Folk skulde
høre. Tre Nætter igennem, mens vi sad paa Taget sara-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
