- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
86

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Pavens Messe i Peterskirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 Pavens Messe i
Peterskirken

saa tomme Kirke, der hurtig fyldes, dette
Menneskehedens Tempel, der ligner en umaadelig
Festsal, hvor der er himmelhøjt til Loftet og Plads
for en Hær til at manøvrere.

Ad Sideskibet, uden om Sværmen, der presser sig
saramen I Kirkens mægtige Midtergang, naaer man en
Plads ikke altfor langt fra Højalteret, finder en
Skranke, hvorimod man kan læne sig, og belaver sig paa
at holde Ventetiden ud. Det er haardt nok at skulle
staa tre Timer, selv om man til Løn. faar at se en
Pave i Funktion. Snart er hver Plads, hvor det er
muligt at læne sig, optagen; mod hver Skriftestol,
hver Pille, hver Skranke støtter Hundreder sig,
og hastigt fyldes alle Mellemrum saaledes, at det
er højligt generende, saa tit En eller Anden vil
skifte Plads. Navnlig er de smaa italienske Børn
saare vanskelige, de trænger sig bestandig frem og
Imellem, vil kigge ind overalt, tror stedse, at der
hænder noget interessant, saa hist, saa her, og man
har dem stadigt mellem sine Ben og over sine Fødder.

Paa hin Side Skranken er der et forbeholdt Rum, hvor
pavelige Kammerherrer i Knæbenklæder og Kapper og med
Ordenskæder om Halsen og talrige Stjerner paa Brystet
bevæger sig op og ned, og sammen med dem Monsignorer i
violette Silkedragter, Medlemmer af det diplomatiske
Korps og romerske Patriciere med deres Damer, der
efter Forskriften for alle dem, der indtager Pladser
paa Tribunen, er klædte i sort Silke med Slør over
Hovedet. Herrerne er i den tidlige Morgenstund i
Kjole og hvidt Slips. Bedst tager de brede, fornemme,
romerske Matroner sig ud med deres regelrette Træk og
store mørke Øjne. Men iøvrigt vrimler det ude blandt
Masserne i Kirken med Englændere og Tyskere. Og dér
kommer nogle Munke med fire Ynglinge af den kinesiske
Mission, til hvem der skal skaffes en begunstiget
Plads. De fire smaa, grimme, pluskævede Kinesere
vækker dog liden Opsigt; de ser ud som simple Folks
Sønner, der har omvendt sig for Føde og Klæder.

Tiden gaar langsomt; hvert Kvarter gaar der en
Forrentningens Bølge gennem Mængden, som anspænder
Blikkene og tror, Paven kommer. Klokken halvni rykker
alle Pilegrimmenes Fanebærere, flere Hundrede i Tal,
med smukke, smalle Silkefaner frem imod Koret og tager
Plads i dets Nærhed. Solen er steget, og fra de stolte
Buehvælvinger kastes Genskinnet tilbage, saa det
svider i Øjnene, medens lange, brede Lysvifter fra de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free