Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Neapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Neapel
kende og fordybede sig i. De forestiller Planeternes
hedenske Guddomme, Mars, Venus osv., hvem kristne
Engle drager op for Guds Aasyn. Hvor nænsomt har
ikke den Venusdyrker Raf-fael ladet Englen tage paa
Venus, medens Mars behandles med Barskhed! Og hvor
himmelsk skøn er ikke Engleo, der for første Gang
drejer Himmelkuglen rundt, medens der paa Latin læses
under Billedet: Der vorde Lys paa Himmelens Hvælving!
Ogsaa i Neapel en enkelt smuk Dag, den første, før det
øsende Regnvejrs Uge begyndte - en dejlig Dag. For
kun tolv Aar siden er her blevet anlagt Neapels
smukkeste Vej, Via Tasso, der to Kilometer lang, i
jevn Opadstigen med brede jævne Krumninger hæver sig
til Højden af Posilipo, hvor Vergil blev begravet. Man
kan med Løft stige fra den nye Posilipo-Grotte lige op
gennem Bjerget og saa vandre langsomt ned ad Via Tasso
et Par Timers Gang, stadigt skuende ud over Neapel og
Golfen, med Procida lige for sig. Der laa skinnende
Sol over det Hele og titusind Mandeltræer stod langs
Bjergets Sider i Blomst og sendte En deres Duft,
mens Blikket ikke kunde lade være at dvæle ved de
rige Blomsters brogede og fine Farver, glødende som de
var inderst inde i Kalken, dernæst hvidligt violette,
hvert Blomsterblad skiftende i Afskygninger.
Neapels Kirker er ikke kendte af de Rejsende, som
de fortjente at være det. Der er faa Byer, med hvis
Kirker jeg er saa fortrolig. For 27 Aar siden kendte
jeg hvert Mindesmærke i hver eneste af dem. Min Ven,
Georges Noufflard, satte mig dengang ind i hver
Enkelthed. Ved hvert Skridt, jeg gør i Rom eller
Neapel, maa jeg mindes ham. Det er som gik han usynlig
ved min Side. Jeg mindes vore Samtaler, Qg mine
første Veje har gældt de Mindesmærker fra Fortiden,
der rørte eller sysselsatte os begge mest. Alt hvad
jeg her ser, er Gensyn. Søren Kierkegaard spurgte
i en af sine dybsindige, nu saa lidet læste Bøger:
Er en Gentagelse mulig? Umulig er den. Gensynet er
som Regel himmelvidt forskellig fra det første Syn,
er noget helt andet og sætter paa ganske forskellig
Maade Følelseslivet i Bevægelse, selv om Genstanden
ikke i midste Maade har forandret sig. Og dog føler
jeg her overfor disse gamle Kunstværker, hvor lidet
selv en Menneskealder betyder for det, som i et
Menneske er den inderste Kærne. Inderst inde er jeg
ganske og aldeles den samme, som jeg var, føler for
det Samme og rimeligvis paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
