Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Sicilien - II. Skylla og Charybdis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Sicilien
II Skylla og Charybdis
I den tidlige Morgenstund stanser Toget, som Natten
igennem har kørt med fuld Fart gennem Kalabriens
Egne, langs Middelhavets smilende Kyst, helt ned i
Taaspidsen af Italiens Støvle, ved en Station, og
den Rejsende læser med Undren Navnet Scilla. Er det
muligt? Skylla er bleven en Jernbanestation. I Timevis
har Toget gaaet langs Vingaarde, langs Haver med
Appelsintræer og Citrontræer; Kaktusbuskene med deres
rødmende Frugter har raget op over Vognenes Sider;
Intet forbereder paa det frygtede Navn. Saa er man der
og skuer ud over det smalle Stræde og lader Blikket
dvæle ved Messina ligeoverfor paa Sidliens Kyst,
der ligger dér lyst og leende i den skinnende Sol
med den seglformede Halvø, der danner dens Havn. Her
udenfor findes den stærke Strøm og de Hvirvler i
den, som Oldtiden frygtede under Navnet Skylla, og
overfor ved den lille Fiskerby Faro findes i Havet
den Malstrøm, Charybdis, som opstaar, naar Strømmen
hver sjette Time slaar om fra nordlig til sydlig
eller omvendt. Nutildags undgaar man paa Overfarten
fra Fastlandet til Messina uden Vanskelighed saavel
Skylla som Charybdis. Man tænker ikke paa dem. Man
tænker snarere paa Aspromonte, det skovbevoksede
Bjerg, der løfter sig hist-henne bag Reggio, hvor
italienske Tropper i 1862 begik den sørgelige Udaad
at saare og fange Italiens Nationalhelt, hvis rent ud
fantastiske Storhed man fra Aar til Aar vil beundre
stedse stærkere, alt som det bliver mere og mere
indlysende, at en Gari-baldi fødes ikke mere.. Og
idet Øjet glider hen over Siciliens Klippemasser
og dvæler ved det umaadelige Etnas mægtige Krop
og lysende Snekappe, stormer Erindringerne om Øens
Historie ind over Ens Sind, og man fornemmer paa én
Gang en saa overvældende Mangfoldighed af Indtryk,
at man næsten lider under deres Rigdom. Dette er
da «det store Grækenland*, som Oldtiden kaldte det;
her venter En talløse Levninger af det gamle Hellas’
Kultur: Templer og Teatre, dejlige Smaa figurer og
herligt skaarne Mønter; her staar endnu uforandrede
nede ved Syracusa de mægtige Stenbrud, i hvilke paa
Alkibiades’ Tid de fangne Athenere forsmægtede og
led. Her levede og døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
