Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Sicilien - IV. Italiens Elendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italiens Elendighed
101
Italien har ikke kunnet bære Følgerne af sine
Stormagts-planer. Det pavelige Frankrigs truende
Holdning og Crispi’s gamle Sværmeri for Germanismen
og Had til Frankrig eller Frygt for Frankrig tvang
Italien ind i Tremagtsforbundet. Allerede i Aaret 1878
eller 79, da Grispi besøgte Berlin og opsøgte alle
fremragende Parlamentarikere der, var hans stadige
Omkvæd dette: Vi er henviste til hinanden; vi har en
fælles Fjende. Men Italien, hvem Tremagtsforbundet
endnu Intet har indbragt, har betalt det altfor
dyrt. Frankrig afbrød i Forbitrelse sit Handelssamkvem
med Italien, indledte Toldkrig og tog fra da af de
Vine, det havde Brug for til Forarbejdelse (for at
kunne sælge dem paany som franske Vine) ligesom sit
store Forbrug af Sydfrugter fra Spanien istedenfor
tidligere fra Italien. Forhen laa Syditaliens Havne
fulde af franske Skibe; nu er de tomme. Og med
Handelens Aftagen og Ophør er Fattigdommen stegen.
Regeringens Fejl, hvor store de end maa kaldes,
er alligevel forsvindende i Sammenligning med
Overklassens. Den har vist sig upatriotisk indtil
Samvittighedsløshed. Jeg har tidligere nævnt nogle
Eksempler. Jeg vil nævne ét: Da for et Par Aar siden
Koleraen rasede i Neapel, indsamledes der over hele
Italien til de Nødlidende, og især de Ubemidlede
gav. Jeg véd en ludfattig Skræder i Rom, som gav
sin Lire. Som sædvanligt i slige Tilfælde forsvandt
Pengene undervejs. Ingen véd med Sikkerhed, hvor de
er blevne af; men det hed sig almindeligt (og det var
ikke grebet ud af Luften), at Præfekten i Neapel, som
førte det velklingende, af Kristenkærlighed dryppende
Navn Amore, netop da blev en halv Million rigere end
før.
Det var nu afdøde, saa sørgeligt fældede Cavalotti,
som dengang bragte Sagen frem i Parlamentet og
forgæves krævede den oplyst. Regeringens Holdning
var vigende, beklagende, kunde man sige. Den følte
sig ikke stærk nok, maaske ikke heller ulastelig
nok, til at turde skride ind. Grispi’s Omgang med
de offenlige Midler har jo ikke givet noget særdeles
smukt Eksempel. Vistnok har den gamle Statsmand ikke
hævet Penge i Banca Romana til sig selv. De, der
kender ham, hævder, at han neppe bruger mere end ti
Lire om Dagen til sin private Person. Men Faa havde
vel ogsaa mistænkt den snart SOaarige Statsmand for
personligt at have ødsle Vaner. Det er imidlertid
højst uheldigt for en Statsmand med 30-50,000 Lire
i aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
