Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Sicilien - IV. Italiens Elendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Italiens
Elendighed
en stærk Samfølelse med Frankrig i Italien. Frankrig
var trods Alt bestandig for Italienerne det Land,
som havde gjort Revolutionen, og som Italien skyldte
meget af det Bedste i sin moderne Kultur. Først
Dreyfus-Sagen har frembragt en Omvæltning i dette
Forhold. Den italienske Presse har enstemmigt
betragtet Frankrigs Holdning i den seneste Tid som
ensbetydende med en Tilbagekaldelse af den franske
Revolutions Grundsætninger (i Overensstemmelse
med Tilbagekaldelsen af Nantes-Ediktet), og alle
italienske Blade uden Undtagelse har taget Parti for
Dreyfus ,og Zola.
Cavalotti var Frankrigs sidste Tilhænger her. Hans
borgerlige Frisind er nu afløst af Socialismen. Der
findes ingen anden Fortsættelse af ham. Socialismen
her har en mægtig Udbredelse. Det slaar den Fremmede,
at rundt omkring, i Neapel som i Milano, i Palermo
som i Rom, betegner de evnerigeste af Ungdommen,
ja af de 35aarige, sig som Elever af Karl Marx, Og
blandt Norditaliens oplyste Arbejdere er Socialismen
ene-mægtig. Dens Presse nærer Utilfredsheden,
angriber de højere Klassers og særligt Politikernes
Fordærvelse.
Hvor denne Presse ikke naaer hen blandt Menigmand,
der-hen naaer den kirkelige Presse, og vel at mærke,
den siger ordlydende det Samme: at Italien siden
Pavens Fald styres af Banditter, at de herskende
Klasser udnytter Folket. Saaledes mødes den kirkelige
og den kirkefjendske Presse i én fælles Op-hidsen af
de Undertrykte og Nødlidende ’- en ikke tilstrækkeligt
paaagtet Omstændighed.
De Uroligheder, hvortil vi har været Vidne, har været
hovedløse; det er let at se. Urolighederne i Syden
opstod uden Overlæg, det var Fortvivlelsens Selvhjælp;
Brødet var for dyrtt uoverkommeligt. Opstandene paa
Sicilien og i Kalabrien - deres Sjælehistorie er
simpel. Anderledes forholder det sig med Opstanden
i Nord-Italien. Dér fattedes det ikke paa Brød,
hverken i Milano eller andetsteds. Men Milano er
Italiens fremmeligste By, at betragte som dets
aandelige Hovedstad. Mange mener, at der forlængst
var lagt en stor Plan. Der skal gives et hemmeligt
Forbund mellem alle italienske Jernbane-Embeds,-mænd:
Man vilde nedlægge alt Arbejde paa én Dag. Samtidigt
skulde alle norditalienske Fabriker strejke. Dette
skulde ingenlunde indtræde nu, men først i en senere
Fremtid, naar Alt grundigt var forberedt. Dog saa
indtraf uforudset Brød-Urolig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
