Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Bourbonernes Tid er vendt tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Bourbonernes Tid er vendt
tilbage
skende Klasser falder det ind, at Menigmand lider
Uret, end ikke naar han maa betale Bytold af sine
Arbejdsredskaber, eller naar han tvinges til ved
Indgangen til en Landsby at vælte sine Sten ud af sin
Kærre, for at man kan undersøge, om intet Toldpligtigt
er skjult derunder.
Den oplyste Ungdom, der er udgaaet fra de Hjem, i
hvilke Faderen har været med til i sin Tid at gøre
den Revolution, der forjog de fremmede Fyrster, er,
som jeg har hørt adskillige af dem t udtrykke sig,
«aabent og ærligt reaktionære Den har ikke engang
saa meget politisk Begreb, at den indser, den blotte
Undertrykkelse er utilstrækkelig.
De Ældre i den lærde Stand begriber saa lidet,
hvad der foregaar, at de end ikke har forstaaet
den milanesiske Opstands rent sociale Karakter. En
af Italiens berømte Lærde forklarede mig for fuldt
Alvor, at allerede i 1848 havde man i Milano som
andensteds i de fremmeligere Byer kun attraaet en
Forbundsrepublik, intet Kongerige, og at man allerede
da havde villet et selvstændigt Milano. Løsnet den
Gang var Dialektvendingen famdanu o; faremo da noi,
«vi vil handle paa egen Haand». Og han indbildte
sig, det var denne Bevægelse, som nu af Milanos
Arbejderbefolkning blev fortsat.
En af Italiens ved Karakter, Evner og Samfundsstilling
ypperste Mænd, en af de ikke ret mange nulevende
Italienere, hvis Navn er kendt i hele Europas
lærde Verden, har atter og atter offenlig beklaget
Tilstanden, som den er, med den Begrundelse, at i hans
unge Dage i Tres’erne, var det Fædrelandskærlighedens
Idealer, som begejstrede dem, der vilde om-kalfatre
det Bestaaende; nu bevægedes de kun af lave
Fornødenheder; men naar Idealets Flamme var slukt,
saa var Livet ikke værd at leve o. s. v. Med
andre Ord, han fatter for det Første ikke, at
Socialisterne har deres Fremtidsdrøm, ganske som
Fædrelandsvennerne havde deres. Gioberti havde i sin
Tid lært Italienerne, at de var det første af alle
Jordens Folk, og i den Tro skabte de det ny Fædreland,
der skulde blive den ideale Fremtidsstat. Lassalle og
Karl Marx har en Menneskealder senere lært Arbejderne,
at de er den første af alle Stænder og har bibragt
Socialisterne Troen paa en anden Fremtidsstat, der
er ikke mindre ideal. Hin samme Mand sagde til mig,
der talte om Belejringstilstanden: «Det Hele er jo
en Form. Hvor hindres De af Militær? hvor føler De
noget Tryk?» Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>