Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANNIE VIVANTI
(1897)
Un qui riposa che fin da la culla di pensier visse,
di canto e d’amore che non giunse nel mondo ad esser
nulla neanche Professore.
T. Cannizzaro.
Annie Vivanti! Annie Vivanti! Det er nu mere end tre
Fjerdingaar siden, at dette Navn begyndte at synge
i mit Øre, og jeg bliver det ikke kvit, før jeg har
befriet mig derfra.
Det var en Martsdag nede paa Sicilien, Solen
skinnede saa varmt, at den brændte gennem
Klæderne. Mandeltræerne var afblomstrede i Taormina;
men Ferskentræer og Citrontræer stod i Blomst,
Kaktusblomsterne var sprungne ud, Margueriter
saa store som Solsikker udfoldede sig i frodige
Buskadser; en fin, stærk Duft fyldte Luften den
milde Formiddag. Etnas mægtige Legem med sit hvide
Sneslag om Skuldrene tegnede sig skarpt mod den rene
Himmel, og nede ved Giardini saas det ioniske Hav slaa
mod Stranden i lange skumkransede Bølger omkring et
fremmed Skib, der under Stormen Dagen forud var løbet
paa Land.
Paa Balkonen ud imod Havet trak den høje sorte
Sicilianer med det smukke Smil og den indsmigrende
Stemme en lille Bog op af Lommen og bad om Forlov
til at læse noget højt. Der var Damer tilstede; han
vidste ret vel, at det klædte hans Stemme næsten lige
saa godt at foredrage Vers som at synge Folkeviser
til Mandolinen, og han var en Entusiast for Vers som
for Sang,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
