Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Annie Vivanti
135
binde Vingerne paa den lille ængstede Fugl, og der
knæler han for hende og siger: Jeg lover at vie dig
min Fremtid og mit Liv. Du er nok for al min Attraa,
og Glæde og Lys og Ære vil jeg søge i dit Blik alene,
min Engel!
Gifte i en Maaned. Han kommer hjem, munter, ilfærdig,
utaalmodig. Han tager tre Trin ad Gangen med Tanken
paa, at deroppe venter ham et smilende Ansigt, og
at Døren og to Arme vil være aabne for at modtage
ham. Hun bar set ham fra Vinduet og løber nu som altid
ud at vente ham paa Trappen for at hilse ham Velkommen
paa Tærsklen. Hun er pyntet, lutter Friskhed og Ynde;
hun har et blaat Baand i sit smukke Haar. Han kysser
hende og siger: Min egen Kære! Véd du, at du bliver
smukkere hver Dag?
Gifte i fire Maaneder. Han kommer hjem. «God Dag,
Nina, har du det godt? Er Maden færdig?» Med sorte
Hænder og blussende Ansigt sysler hun i Køkkenet med
at faa Oksekødet kogt.
Gifte i et Aar. Han kommer hjem, træt og støvet, i
daarligt Lune. Hun lukker ham op i gamle Morgensko
og en løst hængende Slobrok. «Ja, nu er der andet
at tage vare paa. Nu er der ikke Tid til at staa
for Spejlet og gøre Toilette. Aa, hellige Jomfru,
hvilket Liv dette er!»
Han ser paa hende fra Sofaen, saa uredt og uordenlig
paaklædt som hun er, saa opsat paa at støve Borde og
Stole af, og saa afrnagret. Han finder hende styg.
Og i hans Erindring dukker en lille Lejlighed op
paa faa Værelser, men lyse og elegante, med Møbler,
der skinner, og tykke, bløde Tæpper og straalende
Krystalglas. Og hans Tanke standser og hviler ud i
Mindet om en smuk og lidt lad Skikkelse, der tilhører
en fint pudret, lys og hvid Dame i en lang og yppig
Aftenkjole. Han husker endnu Adressen. Ja rigtigt -
det er et Aar eller længer siden, at han har set
hende. - Imedens ammer den uordenligt udseende
Husmoder sin Dreng og smiler til den lille.
Der er i dette korte og fyndige Digt om
Ægteskabets Komedie ikke et Træk, som ikke er
afluret Virkeligheden, og man føler gennem det
Forfatterindens Angst for at binde sig. Det er i god
Overensstemmelse dermed, at hun, saa ung hun er -
hun kan i dette Øjeblik være en tredive Aar gammel
- alt for 8 Aar siden skildrede sig som gammel
Pige om halvtredsinstyve Aar. Det er ligeledes i
Overensstemmelse dermed, at hun i Digtet Sindaco
dl Villaggio i skødesløse Terziner uden Stroferne
forbindende Rim beskriver, hvorledes hendes Tilbeder
vil ende som Sogneforstander ude paa Landet, mens hun
ensom vil gaa til Grunde. Digtet begynder: «Snart vil
Glemselen komme. Jeg vil glemme dine Øjnes Farve, du
Lyden af min Stemme og mit Navn». Den sidste Halvdel
lyder:
*Hver af os to vil følge sin Bestemmelse. Jeg vender
tilbage til at slaas med mine Drømmerier og du til
at leve mellem Dyr og Bønder.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
