Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - I. Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Indtryk
fra Paris
Scribe stod som de store franske Mestere for Europa,
uforlignelige ved Frembringelsesdriftens Yppighed og
Evnen til paa enderholdende Maade at fængsle. Vernets
Smala interesserer endnu omtrent som en af den
ældre Dumas’ bedre Romaner i mange Bind. Det er et
Vidnesbyrd om den Udviklings- og Uddybelses-drift,
som er den franske Aand egen, men som overses af dem,
der betragter Overfladiskhed som et af Franskhedens
Kendetegn, at hine Mænds dog grundfranske Egenskaber,
før en Menneskealder var gaaet, havde tabt enhver
Anseelse i det tænkende Frankrig. Deres Fald har
været saa dybt, at i vore Dage Vernet næsten ikke
mere regnes for Maler, som Scribe slet ikke mere
for Digter. Begge stod allerede nogle faa Aar efter
deres Død for den offenlige Bevidsthed blot som
Mænd med en tiltalende Færdighed, i nogles Øjne
endda som rene Behændighedskunstnere. Man savnede
Lidenskab og gennemtrængende Karakteristik i deres
Værkers Indhold, kunstnerisk Gennemførelse i deres
Form eller Sprog. Begge syntes flade. I saa stærk
Stigen har i dette Aarhundrede Fordringen været til
personlig Kunst.
Kun i de store, brede Træk lader fra nu af
Jævnførelsen mellem Digtekunst og bildende Kunst
sig forfølge. Der er et tydeligt Slægtskab mellem
Millets Landbomalerier med deres ædle og dog jævne
Idealisme og saa George Sands Bondefortællinger (La
mare au diable osv.). Samme Følelse i Opfattelsen
af Bonden, samme Dvælen ved det i hans Liv, som er
Simpelhed, hellig Enfold. Dog staar her Millet med
sit Kunstnerblik paa et højere Trin, ikke just som
Landskabsmaler, i hvilken Egenskab George Sand er
fuldendt, men som Menneskefremstiller; han er mere
moderne, vover mere i Retning af det udramatisk
Simple.
Efter Sagens Natur er Landskabsgengivelsen et Omraade,
hvor Poesien vanskeligt kan kappes med Malerkunsten,
og paa dette Omraade er tilmed det franske Maleri
mere overlegent end noget andet i Europa. Malere som
Th. Rousseau, Troyon, Corot, Daubigny, Gazin, det er
i Virkeligheden Frankrigs største Natur-besyngere i
det 19. Aarhundredes sidste Halvdel. Som Watteau var
det 18. Aarhundredes utvivlsomste franske Lyriker,
saaledes forbavsede disse uforlignelige Mestere paa
en Tid, da under Kejserdømmet Literaturen blev stedse
Møgtigere og stedse mere tilbøjelig til Syslen med
Livet i de fine Dagligstuer eller til Iagttagen af
den stygge Virkelighed, ved Udbrud af en Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
