- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
164

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - III. St. Germain en Laye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
St. Germain-en-Laye

fremmere Naturlighed. Alligevel kan det ikke
negtes, at Folkekulturen er højere her, om der end
er en længere Vej til Naturen. Som fransk Samtale,
med Alt hvad den legende eller skemtende antyder og
underforstaar, allerede i Kraft af Sprogets Smidighed
staar over italiensk, saaledes forstaar en fransk
Kvinde ganske anderledes at tage sig ud end en romersk
eller neapolitansk. Hun klæder sig med mere Kunst og
mere Smag.

Det er En paafaldende, hvor man ser Befolkningen
hordevis, om Søndagen, ved Folkekoncert, eller ved
Fester, paa Markeder. Den ikke ringe Nethed hos
Smaaborgere og Landbefolkning slog mig, da jeg i
Søndags saa det store Marked i St. Germain Skoven en
halv Mil herfra, som aarlig afholdes i Slutningen af
August og Begyndelsen af September, og som kaldes Za
féte des loges (efter Bygningen les loges, Friboligen
for Døtre af Æreslegionens Medlemmer, udfor hvilken
Markedet holdes).

Det var at se til som en fem, seks Dyrehavsbakker
slaaede sammen. Der var mere Fantasi og flere
Afvekslinger i Løjerne end i Skoven hos os. Man rider
i Karussellerne ikke blot paa Heste men paa Katte og
talrige andre Dyr. Der er vildere Larm, mere Musik,
flere Slags Akrobater og Uhyrer, mere spøgefuldt
dresserede Grise og Lopper; Støvet og Smaahvinene
naaer højere. Som hos Homer stegtes Bove og Høns paa
lange Spid, der i fri Luft drejedes over Ilden, og
foran Frugtsælgerskerne laa der en Rigdom af Ferskener
og Druer, som Dyrehavsbakken aldrig har set.

Men det eneste Kønne, som Øjet havde at dvæle ved,
var alligevel de unge Kvinders Elegance. Det klædte
dem forbausende godt, farende rundt i Karusselierne
at modtage den Hyldest, som bestaar i, at en Beundrer
retter sin Serpentine mod dem og med Sikkerhed sender
dem det lange, brogede Baand i Flugten. Enkelte af
de Smukkeste fik efterhaanden saa mange, at man ikke
kunde se Hesten, der bar dem, under Mangfoldigheden
af de brogede Strimler. De havde Holdning, smukt
siddende simple Kjoler, det nydeligste Fodtøj paa
smaa, smalle Fødder.

En Times Tid kunde man godt holde ud at se derpaa;
desværre blev det Selskab, med hvilket jeg var der,
tre Timer, og det var for længe. Man kvaltes af Støv,
man døvedes af Støj, man led under Mennesketrængselens
Dunst; det var, som saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free