Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - IV. Bagnoles de l'Orne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bagnoles de l’Orne
167
som i St. Germain paa det strengeste forbød i denne
Kasse at nedlægge Tryksager eller Aviser. Men
i St. Germain var en Aflægger af Posthuset ikke
fjern. Jeg saa mig da her om efter en anden Kasse
eller Sprække, og da jeg ingen fandt, spurgte jeg
den skikkelige gamle Stationskarl, hvor Kassen til
Tryksager var. «Paa Posthuset*, lød Svaret. «Paa
Posthuset? Men Bagnoles har jo ikke noget Posthus. Er
her vel andet Posthus end det i Tessé-la-Made1eine?»,
- «Der er ikke andet. Bagnoles har Station; Bagnoles
kan ikke have Alt. Tessé-la-Madeleine har Posthus, og
den har Posthus som Station tilfælles med Bagnoles. >
Saa har jeg da nu i tre Uger daglig gaaet en Times
Tid frem og tilbage for at bringe en Avis eller et
Korrekturark paa Posten. Der er jo intet at beklage
sig over; thi den Smule Bevægelse er sund. Praktisk
kan denne Ordning ikke kaldes. Men hvem har ogsaa
nogensinde i Bagnoles daglig bragt Korrekturer
paa Posten. Det straffer sig at være et uforudset
Tilfælde.
Mon man nogensteds i Verden ser en saadan Samling af
gamle, grimme, mislykkede, syge, uformelige Mennesker
som ved et Badested for dem, der lider af Flebit? Ved
et eneste Fælles-bord kan man paa Rad se fem gamle
Damer med falsk Haar. Og disse Ansigter! disse
Munde! Halvdelen af Damerne kan ikke gaa, men maa
køres i Rullestol. Mændene halter og vralter ved
Stokke.
Her er den 64-aarige Skønhed, der møder tilbords med
kulsort, glinsende Haar, med friskmalte Kinder, i
hvid Hat med Strudsfjer, der gør den Nytte at skygge
over Panden, med barnlige Smilehuller og skelmske
Ordspil. Og her er den unge Pige paa 16 Aar, om hvis
Midie ikke otte Hænder kan spænde, med en Ryg, bred og
krum som en Lastdragers - tykkere og mindre velskabt
end de fede Damer, der vises frem for Betaling. Og
her er den unge Fyr, der vandrende og paa sit Værelse
uafbrudt med rungende Stemme deklamerer en og samme
Verslinje for at øve sig som Skuespiller;
Qa’importe le décor, qnand le coear . . .
Man faar aldrig at vide, hvordan Hjertet skal være,
for at
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
