- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
175

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Schweiz - Gletschere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gletschere
175

III

Det er Lørdag Aften; der er Bal i det smukke
Kulmhotel, som ligger højest oppe i Landsbyen og dog
kan kappes med Pragthotellerne nede i Badet. Dets
Dansesal har svære Purpurgardiner, Vægge af gult
Atlask og i Bjælkeloftet brede Spejle., hvori man ser
Ballet paa Hovedet. I Selskabsværelserne og de lange
brede Gange, der strækker sig rundt om Balsalen, er
der formelig Trængsel af Herrer i nye Sommerdragter og
Damer I Festkjoler. Samtalerne summer Én om Ørene paa
Fransk, Tysk, Italiensk, Engelsk, Russisk, Rumænsk,
Græsk osv. Man er forestillet for saa Mange, at man
har Møje med at trænge sig igennem til Salen, hvor
der danses.

Den Gruppe af unge Mænd og unge Kvinder, som dér
sidder7 er alle Rothschilderne fra Bryssel og Wien;
deres Millioner trykker dem øjensynligt ikke; de er
altid lystige og sorgløse, gør Bjergture hele Dagen og
søger hver Aften Selskabet op. Til deres Kres hører
en ung Baronesse fra Paris, St. Moritz-Ballernes
fejrede Dromring. Det nydeligste Porcellæns-Ansigt
med brune Øjne, Nogen kan se. Til den hører ogsaa en
meget beundret og meget koket russisk Skønhed, der er
saare forfalden til at spise Sniaa-kager og drikke
Chokolade om Formiddagen, og til at vise sig med
fint pudret og let malet Ansigt om Aftenen i Dragter,
der kunde forrykke Hovedet paa den hellige Antonius.

Det fattes ikke paa Karikaturer. Der er f. Eks. en
høj prøjsisk Ministerialembedsmand, der løber om med
sit uhyre Johanniter-Kors paa Brystet her i dette
internationale Badeselskab, hvor ikke én bærer nogen
Orden, og som trods sine halvhundrede Aar og sin
Skaldepande altid vil danse med de yngste Piger. Og
der er en ung Marquis, Indehaver af den sidste levnede
Dryp af Adelsblodet i en af Frankrigs berømteste
Familier, et, lige saa slattet som indbildsk
Væsen med Haaret studset i Klædebørsteform, med
det dummeste Hovmod i Mine og Holdning, som stedse
danser rundt med et gammelt, grimt Kvindemenneske,
fordi hun er af fyrstelig Afstamning og saaledes den
eneste, med hvem han mener at kunne indlade sig uden
Selv-fornedring. De unge Piger af Borgerstand eller
af nybagt Adel værdiger han intet Blik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free