Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - I. Rubens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGIEN
i
RUBENS
(1868)
Hvor forskelligt føler ikke en Dansk det aandelige
Luftlags Indflydelse, eftersom han rejser i Frankrig
eller i Tyskland! Hist aabner han alle sin Aands
Vinduer og Døre for at indsuge og nyde; her trækker
alle Porer sig sammen. Han tyer da under dette Tryk
dels til det Rejseselskab af alle Nationer, som
man træffer overalt, deis til de stumme neutrale
Venner: Naturen, Bygningerne og først og sidst
de store Samlinger af Fortidens Kunst. Der er,
rent bortset fra Nydelsen og Nytten, noget i høj
Grad Frigørende ved ethvert stort og godt Galleri;
hele Livet ses her i kort Begreb og i en samlet
Sum. Nationerne staar Side om Side og holder deres
Ensidighed op imod hinanden; det Naturlige er uden
Indskrænkning udfoldet, man ser det Nøgne uden Omsvøb,
Begærlighed og Drift uden Snerperi og uden Hyklen,
det Kunstneriske er uden Indskrænkning herskende,
Skønhed Straaler ned fra store Flader, det Stygge
og Uforklarede er fortrængt, sat tildørs udenfor,
hvor det tumler sig rundtom Bygningen i Byens Gader
og Stræder. Paa denne første Følelse af Befrielse og
Lykke, som ledsager Indtrædelsen, følger saa alle de
bestemtere Glæder, som Kunsten byder, Mættelse af
vor Sans for og Trang til Skønhed, Læskelse af vor
Kundskabstørst, Forøgelse af vor Erfarings Kapital,
Henflyttelse til de forskelligste Tider og Lande,
og et kortvarigt Samliv med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>