Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Belgien
og Studenter er lidet agtede her. Da
Kirkevælden i Belgien for Tiden trykker paa alt
ikke-naturvidenskabellgt Aandsliv, læres her en
officiel Statsfilosofi, omtrent Gousins gamle,
udvælgende Visdom. Professoren i nyere Literatur,
en lærd Mand, en født Tysker ved Navn Kurth, gaar
nødigt længere frem i Tiden end til Dante. Det
kan optegnes som et Særsyn, at en ung Doktor her,
Charles Sarolea, har udgivet en god Bog om Henrik
Ibsen. I Universitetets Læsestue holdes et halvt Dusin
katolske Maanedsskrifter, men af mere moderne kun de
allermest kendte og samfundsbevarende, Revne des deux
mondes (ikke Nouvelle Revué), Edinburgh Review (ikke
Fortnightly] og ikke et eneste flamsk Tidsskrift. Paa
det filosofisk-literære Omraade hersker her ubetinget
Stilstand.
Til Gengæld blomstrer Naturvidenskaberne. De
forskellige Professorer i dem har hver sin
paladsagtige Bygning med Laboratorier, Museer
og Fribolig for Professoren selv. Der findes syv
Saadanne Pragtbygninger: for Zoologi, Fysiologi,
Anatomi, Botanik, Kemi, Farmaci og Elektroteknik. Den
sidste Anstalt er foræret Staden af Hr. Montefiore,
en af dens rigeste Mænd, der til sit Sølvbryllup,
som fejredes i Sommer, havde indbudt hele det liberale
Parti, nogle tusinde Gæster.
Professorernes Aarsindtægt er en 16,000 Francs i
Penge, hvortil kommer Bi-Indkomster af forskellig
Art. At opnaa et Professorat i det lille Land er
forholdsvis let; der er fire Universiteter, mange
gode og vellønnede Pladser, og forholdsvis Faa, der
ønsker at komme i Betragtning til dem. Denne lette
Adgang til Befordring har, fraset sine Fordele, den
Mangel, at stærk Originalitet bliver en maaske endnu
sjældnere Egenskab her end andensteds.
Der findes i Liége en meget udviklet stedlig
Patriotisme. Man sætter sin Ære ikke i at være
Belgier, men i at være en Liégois pur sang, det vil
sige have rent wallonsk Blod i sine Aarer. Liége
har jo i gamle Dage været næsten hele det nuværende
Belgiens Hovedstad, og Fyrstbiskopperne her var saare
mægtige og krigerske Mænd; man mindes fra Quentin
Durward Vildsvinet fra Ardennerne som en Herre,
der ikke var at spøge med. De, som er fødte her,
betragter Liége mindre som deres By end som deres
Fædreland og flytter nødigt derfra. Professoren i
Sanskrit ved Universitetet i Bryssel udbad sig, da
han fik Udnævnelsen, at maatte tale i Hovedstaden
Fredag og Lør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
