Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Belgien
maaske enkelte kolde Fanatikere, som mere arbejder for
deres personlige Ry end for en Sag. Men det langt,
langt overvejende Flertal af disse Mænd er ganske
oselvisk-begejstrede Naturer.
Man komme ikke og sige til Flamlænderne, at de dog
er et lille Folk, tilmed et, der endnu aldrig har
formaaet at opnaa politisk Selvstændighed. De vil
svare, at deres Nation ingenlunde er lille, at det
Sprog, de taler og skriver, med ikke betydelige
Afvigelser er det samme, der tales og skrives i
Holland og der som Skriftsprog kun lidet afviger
fra Claus Groth’s og Fritz Reuters. Der gives
desuden franske Nederlande; en 250,000 Mennesker
- 500,000 hedder det gerne i Flandern - i det
nordligste Frankrig taler endnu Flamsk, og der gives
blandt Flamin-ganterne mange, som haaber paa, at
Frankrig en Gang maa nødes til at afstaa disse. De
afrikanske Nederlændere taler desuden det samme Sprog
i Transvaal. Ja, naar i flamske Krese Stemningen
om Aftenen ved et Glas "Vin gaar højt, saa kan det
vel ske, at man med Bevægelse dvæler ved det skønne
Sprog, der tales over det hele Lavland fra Dunkerken
til Riga, og der kan da falde Ytringer som den:
hvor dumt det var af den første Napoleon, at han,
istedenfor i Tyskland at danne et Rhinforbund uden
indre Sammenhæng, ikke oprettede et stort nedertysk
Rige, der ved sit Sprog kunde have havt sin nationale
Enhed. Der havde da nu været to tyske Riger.
I slige Drømmerier vugger den ophidsede og
utilfredsstillede Nationalfølelse sig. Foreløbig har
det lange Udsigter med det uhyre Sprogomraade. Ikke
engang Flamlænderne selv læser hvad deres egne
Forfattere skriver. I Flandern bliver (iøvrigt
ganske som i det franske Belgien) Bøgerne trykte i
100 til 300 Eksemplarer - det allermeste: Særtryk
af Tidsskrifter - og der gives for Øjeblikket blandt
Flamlænderne saa lidt som blandt Wal-ionerne en eneste
Forfatter, der uden at være Bladmand kan leve af
sin Pen. Frankrigs værre end kølige Holdning overfor
den fransk-belgiske Literatur, og det flamske Folks,
ikke at tale om Hollændernes, Ligegyldighed overfor
den flamske Bogavl har hidført samme Resultat. Derfor
er blandt Flaminganterne Giftens nødt til at ernære
sig som Skibsmægler, derfor er Vaudevilledigteren
de Lattin Skomager (og holder Hest og Vogn for
Indtægten af sine fire Skotøjsudsalg), derfor er de
andre flamske "Forfattere Lærere ved lærde Skoler
eller Universitetsprofessorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
