- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
243

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holland
243

fortræffeligt beliggende midt paa Kaluerstraat, Byens
Østergade. Man træder ud paa Hotellets Altan. Hvilket
overraskende Skue! Ad den smalle, asfaltbelagte Gade
bevæger sig i stærk Belysning af elektriske Blus og
Gasflammer to tætte Menneskestrømme i en Art Corso
hinanden forbi. Paa begge Sider hæver Husene sig,
ganske smalle med tre eller undertiden kun to Fag ud
imod Gaden, Huse af sorte og røde Mursten med spidse
Gavle, fra hvilke en Bjælke rager ud. Ved Hjælp af
et Tov, som derfra hænger ned, hejses alle Sager op
i Etagerne fra Gaden.

Lige overfor Hotel Adrian ligger et Hus, der synes
en sand elektrisk Lyskilde. Stue-Etagen ser ud som
Forstuen til et Panorama; i lille Format fremstiller
den brede Vindueskarm et fremmed Landskab. Jeg
gaar ned paa Gaden og tager det i Øjesyn. Igennem
en tropisk Egn, amerikansk eller asiatisk,
løber en mægtig Flod; paa den sejler et nydeligt
udført Dampskib ind imellem store Plantager af
Gacaotræer. Jeg hæver Øjet og læser i Broncebogstaver
tvers over Ruden:

Van Houtens Cacao best goodkoepest in gebruik.

. II

Naar jeg tænker paa Amsterdam eller paa en af de
andre gamle hollandske Byer, saa ser jeg først
for mit Øje en Gracht, det vil sige en Gade, hvis
Midte dannes af en bred Kanal og hvis rummelige
Fortove paa begge Sider har en Række høje, frodige
Elmetræer med mægtige Kroner, i hvis Skygge man under
Sommersolen gaar køligt. Ingensteds ellers i Europa
ser man Saadanne Gader. I Venedig fattes Træerne;
i Berlin og Paris, hvor der hyppigt findes Træer,
fattes Kanalerne; men denne Blanding af Kørevej og
Vandvej, af Spaseregang og Sejlads, af Landlighed
og Stadliv og Flodliv er enestaaende hollandsk,
hyggelig og malerisk paa en Gang. Og saa har det
Alt et henrivende, umoderne Præg, umoderne uden at
være forfaldent eller ubekvemt eller gammelt, kun
gammeldags ærværdigt og dog ganske praktisk.

Amsterdam er som bekendt en By. der er bygget mod
Naturen, og det i endnu højere Grad end Venedig
og Petersborg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free