Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Holland-
disse Gamle et Skræmsel. Ja i den fredelige
Universitetsby Leiden sagde en elskværdig og fmtdannet
Professor i Literaturhistorie, blot jeg i en Samtale
nævnede Ibsens Navn: »Aa, tal ikke om ham! Ibsen -
det er Fjenden«.
Det forstaar sig, at Ibsen til Gengæld havde den
yngre Slægts Velvilje, og i hans Følge, som tidligere
i H. C. Andersens, er en hel Del nordiske Bøger i
Oversættelse trængte ind i Landet. Alligevel faar
man det her som andensteds at føle, hvor smaa og
upaaagtede de nordiske Riger er i Europa og hvor ringe
Interessen for de to nordiske Sprog. I den store
Læseklub Het Leesmuseum i Amsterdam fandtes Blade
og Tidsskrifter fra alle Jordens Lande, ikke blot en
Masse europæiske, men selv asiatiske og afrikanske,
dog ikke ét dansk, norsk eller svensk. Saaledes var
(eller er) det ogsaa paa Journal-Læsesalen i det
kongelige Bibliotek i Berlin. Der fandtes for faa Aar
siden intet Tidsskrift i noget skandinavisk Sprog. Man
er i den Henseende i Berlin og Amsterdam stillet som
opholdt man sig i Bombay eller Peking, og saa er man
dog kun en Dags eller et Døgns Rejse fra Kjøbenhavn.
Hos Mændene af den unge Skole, dem, der skriver
De nieuwe Gids, fandtes en ikke ganske ringe
Opmærksomhed for nordisk Literatur i Almindelighed,
om end en ringere end for engelsk og især end for
fransk. Med tysk Skønliteratur sysselsatte de sig
næsten ikke. Literært var de ivrige S3rmbolister og
Dekadenter. For dem var Mallarmé og Verlaine allerede
Stamfædre; det var de yngste franske Lyrikere,
hvis Betydning for Fremtiden er saa tvivlsom,
som havde deres hele Deltagelse. Mænd af den ældre
Slægt i Holland gjorde imod dem de samme Indvendinger
gældende som Leconte de Lisle eller Sully-Prudhomnie
retter mod de yngste Digtere i Frankrig. Jævnlig
stillede man det Spørgsmaal: «Kan De forstaa vore
unge Digtere og det Hollandsk, de skriver? I saa Fald
ønsker vi Dem til Lykke, for vi forstaar det ikke>. -
En Aften i Amsterdam havde jeg et Par unge Poeter paa
mit Værelse, af hvilke den ene læste sine Digte højt
for mig med Begejstring og Andagt. Det hollandske
Sprog tog sig rigt og stateligt ud i hans Mund, men
det glippede for mig med Hensyn til Meningen: «Hun
traadte ud i den glasaglige Stilhed*. - Jeg afbrød:
«Hvad forstaas ved en glasagtig Stilhed?* - «Ja,
naar De vil spørge saadan, kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
