Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Danmark - Farum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farum
201
raelse. Jeg længtes efter at bære den og beklagede
dybt, at det netop nu var Mandag.
Midt paa Vejen holdt Bonden stille. Han forklarede
mig, at han ikke godt kunde køre mig længer og derfor
maatte sætle mig af; han selv skulde nemlig slet
ikke til Farum. Men hist henne paa Vejen kom netop en
Tørvekusk, som skulde derhen, og der fik han da mig
Værgeløse anbragt. Pengene havde han jo faaet; jeg
havde intet at give den anden, og med Vemod ombyttede
jeg de brune Hestes raske Trav med Tørve Øgenes
Skridtgang. Mit første Indtryk af Mands-Træskhed.
Endelig var jeg der. Paa en høj, bred Bakke -
høj og bred som den syntes mig da - knejsede den
mægtige Skolebygning, et lille Kristiansborg, med
Beboelseslejlighed tilhøjre og Skolerum tilvenstre. Og
Skolelæreren, Hr. Leth, traadte venligt smilende ud
med en Pibe i Haanden, der var et godt Stykke højere
end jeg, og gav Haanden og bød indenfor, og straks
var der Kaffe og Udtryk af den dybeste Foragt for
den Bonde, der havde taget to Rigsdaler for en saadan
Bagatel og saa ladet mig staa paa Vejen.
Straks bad jeg om Pen og Papir, og med Cifferskrift
skrev jeg til en Kammerat, med hvem jeg var bleven
enig om dette hemmelige Meddelelsesmiddel, om han
vilde sige til mine Forældre, at jeg var bleven
udmærket modtaget. Jeg vilde nemlig af en vis
Blufærdighed ikke, at Hr. Leth skulde se, hvad jeg
fra hans Hus skrev hjem. Jeg gav ham Bladet med Bøn
om at lægge det sammen, hvad jeg ikke selv kunde;
man havde ikke den Gang Konvolutter Dog hvad lignede
rnin Forbauselse, da han udenvidere med et Smil
læste højt af mine kunstige Cifre: «Jeg er bleven
udmærket modtaget* osv. Aldrig havde jeg troet en
saadan Skarpsindighed mulig. Og min Respekt for ham
selv og hans lange Pibe steg.
I det samme bankede det let paa Døren. Og ind
traadte to Piger, en stor og en lille, af hvilke den
første rent fortumlede mig. Hun var blond, Søsteren
negersort. De var 10 og 8 Aar gamle, lød Navnene
Henriette og Nina K., var fra Brasilien, hvor de var
bosatte, skulde tilbringe et Par Aar i Danmark, kom i
Reglen daglig, men nu især for at tage den fremmede
Dreng i Øjesyn. Da jeg i to Minutter havde set paa
den dejlige Henriettes lyse Haar og underfulde graa
Øjne, forsvandt jeg af Rummet, og fem Minutter efter
kom jeg igen, iført hin mørkeblaa Trøje og hin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
