- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
267

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Sverig - I. Jernbanekørsel - II. Topp-Faldet (Trollhätta)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stivhed skjuler en Gnist, mere vældig i sin Enkelthed, end al den
Ild, der bringer Dampen til at pruste og hvine — se dem løfte
sig og dale, spredes og samle sig, krydses og skilles, medens
du flyver ad din Bane fra Station til Station, over Broer,
mellem Klipper, snart i Sol, der blænder dit Øje, snart under en
Regnsky, der mødende hilser med en Støvregn, senere under
en, der gaar samme Vej som du, men som maa sakke agter ud
for Toget, der løber ind under dens bageste Rand og, sejrrig i
sit Væddeløb, ud under den forreste.

Hør saa denne Snurren, denne Raslen, denne stødvise
utaalmodige Rykken, hvormed Vogn drager Vogn, og synk i Dvale,
drømmende om den Kløgt, hvormed Menneskeaanden her har
omgaaet, udfyldt og jævnet Hindringer, og om den raske Kraft,
hvormed den har sprængt sig sin Vej, hvor Vold var
nødvendig. Men vaagn fremfor Alt saa betids, at du ikke gaar glip
af Vetterns brede, af mørke Fjælde Indesluttede Flade, ikke
heller af den fuldtrundede Regnbue, der netop nu staar som
en udspændt Æreport over dens Spejl.

II.
Topp-Faldet
(Trollhätta).



Modtag, du vidunderlige Strøm, efter saa mange Aars
Forløb paany min Hilsen! Du genkender mig ikke siden sidst, og
jeg er heller ikke mere den Samme. Men det er kun mig af
os to, der er bleven fattigere og rigere, svagere og stærkere,
ældre og yngre siden sidst; du er uforandret. Fuldkommen som
du var i din rædselsfulde Skønhed kunde du intet vinde, og
lige saa lidt har du tabt en Draabe af dit overstrømmende
Væld. Idag som i Nat, i Nat som igaar, igaar som for tusinde
Aar siden og som om tusinde Aar styrter du dig lige vældig,
lige fraadende og dampende, som gjaldt det Livet om du
standsede eller rastede et Sekund, ned over Klipperne og ud i dit
Leje. Saa mindsker du din Fart og betvinger din Heftighed,
saa glemmer du den kogende Lidenskab, hvormed du slyngede
Skummet i Vejret som Sneflokke og Stænk, lader Vinden puste
Fraaden af din Flade, lader smaa og store Skibe glide hen over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free