Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Bøhmen - Prag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prag
275
lian forsmægtede, er opkaldt. Her indsmuglede hans
Elskede til Trøst for Ridderen, der sad i Ormegaarden,
hans Strengeleg, og han spillede saa skønt, at der
blev Stimmel om Taarnet. Fra Hradsjin skal han have
vovet det vanvittige Spring. Nu i vore Dage er han
som saa mange andre berømmelige Helte opstaaet fra de
Døde som Tenor. Smetana har skrevet Operaen Dalibor
om ham.
Der er skønne Sale i Slottet som i nlle andre
Slotte, men det skønneste Rum i Prag findes dog
ikke her, men i Wallen-steins (eller som Navnet
egenlig lød; Waldstein’s) Palads. Det er opført
1623 af den af Schiller udødeliggjorte Feltherre fra
Trediveaarskrigen, staar endnu næsten uforandret og
genkalder
A
En med sine historiske Portræter i de smukke Rum paa
en levende Maade Tidsalderen og Manden. Ud imod Haven
findes her den dejlige aabne Loggia, hvor Wallenstein,
naar han irnel-lemstunder havde Tid til at nyde Livet
i Prag, spiste til Middag med sine Officerer. Der er
højt til Loftet i den mægtige Hal, og der maa have
været Plads til alle Hærens betydeligere Befalingsmænd
ved Bordet.
Jan Hus’s gamle Fædreland, der med Heltemod havde
kæmpet sin nationale og religiøse Kamp, og paa
Trediveaarskrigens Tid efter den usle protestantiske
Konges Nederlag nødtvungent maatte hylde Katolicismen,
er i vore Dage at betragte som et romersk katolsk
Land. Dog ikke som Polen er det. Thi under den
officielle Rettroenhed trives her frit og ufortrædiget
det religiøse Frisind som i Frankrig og Tyskland.
Protestanterne er nutildags saare faatallige i
Prag. Der findes fra gammel Tid af langt flere
Jøder. Til 55 katolske Kirker svarer 3 protestantiske
Kirker og 10 Synagoger. Blandt disse sidste er en
enkelt, den ældste, seværdig. Den siges opført af
Træ allerede i Aar 600, genopbygget af Sten i det
12te Aarhundrede; i den bevares den mægtige Fane, som
Kejser Ferdinand III skænkede Jøderne for deres tapre
Deltagelse i Prags Forsvar mod de Svenske 1648. Fanen,
der helt er udspændt og som har en mærkelig trekantet
Form, strækker sig stor og smuk med Salomonsseglet
som indbroderet Mærke næsten over Kirkens hele Længde
oppe under Hvælvingen.
Nær denne Synagoge ligger den ældgamle, alt i mere end
hundrede Aar ikke mere brugte, jødiske Kirkegaard,
som med Rette tages i Øjesyn af alle Fremmede, der
gæster Prag. Det er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
