Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Østerrig - II. Witkowitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østerrig
291
II
WITKOWITZ
Naar man træder ind i det store Jernværk -
Østerrigs største - er det, som befandt man
sig i et Virvar af til hinanden stødende uhyre
Banegaarde. Arkitekturen minder en Smule derom, Larmen
ligeledes. Overalt ligger og fyger Kul. støv, Jernmalm
og Slakker. Hundreder af Maskiner surrer - Hvor man
gaar hen, udstraaler fra Ild, som ses eller spores,
en brændende Hede; Vand risler ned langs Højovnens
Sider; Mennesker ses rundtom i travl Bevægelse,
baksende glødende Jern i forskellige Former. 15,000
Arbejdere, de fleste czechiske, dog ogsaa tyske og
polske, er sysselsatte her og i den tilstødende Skakt,
der gaar 700 Meter ned under Jorden.
Det er et saadant Liv, Zola har skildret i de første
Dele af sin Bog Arbejdet.
Her spyes en firkantet, tyk, lidt aflang, omtrent et
Par Alen lang, hvidglødende Jernblok ud af en Ovn. Af
sig selv hopper og glider den, løftet og baaret af
sindrige Maskindele, tvers over Hallen og føjer sig
ind under Valsen l en af de store Maskiner. Denne
begynder sit Arbejde. Gnister fyger. Blokken knuges
og strækkes og kommer ud vel en Gang saa lang. Atter
bragt ind under Valsen kommer den ud paany, endnu
en Gang forlænget og fortyndet. Paany gentages
Fremgangsmaaden, og i Løbet af kun ti Minutter er
Blokken forvandlet til en Jernbaneskinne, lang,
rødglødende, der lig en Slange, som rejser sit Hoved
og spruder Ild af sin Mund, glider gennem Hallen og
fylder hele dens Tværsnit.
I Højovnen er der anbragt smaa Glasglugger,
hvorigennem man kan se ind, hvor det smeltede Malm
viser sig hvidt som Skyer. Det heder Hovedet dygtigt
at se derind; men man glemmer ikke Synet.
Her kan man forfølge, hvorledes Staal bliver
til. Raajernet smeltes i Ilden, til det flyder ganske
som Vand, og gennem lange Render, der er gravede i det
sandede Ler, løber det vel hundrede Alen ned til den
umaadelige Beholder, hvori det samles. Ildfloden er
højrød; den bærer hist og her mørke Slakker; op af den
fuser af og til under Løbet Gnister. Arbejdere nærmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
