Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Finland
Som de fleste Danske lærte jeg tidligst Finland at
kende gennem Johan Ladvig Runebergs Værker og jeg
kendte Fånrik Ståls første Del, førend anden kom ud;
17 Aar gammel havde jeg læst alle hans Arbejder og
læst dem med Andagt og Beundring; den første Række
Forelæsninger, jeg i mit Liv har holdt, havde dem til
Genstand. Orla Lehmann, som i sin Tid interesserede
sig en Smule for mig, søgte mig op og bad mig gentage
disse Forelæsninger i Casino’s store Sal, men jeg
var for ung og sky til en saadan offenlig Optræden,
saa oprigtig end min Entusiasme for den finske Digter
var.
Straks efter at have læst Runeberg første Gang,
lærte jeg de nordiske Landes eneste Epos, Kaleuala,
at kende og snart derefter Longfellows Hiawatha,
som er saa stærkt paavirket deraf.
Til min første Ungdoms kære Kammerater hørte
Walter Runeberg, næsten fra den Tid af, da han
lærte Billedhuggerkunsten i den gamle Bissens
Atelier. En anden ung svensk Billedhugger Takanen
lærte jeg at kende i Filologen Vilhelm Thomsens Hus,
der tidligt var et Samlingssted for alle de Finner,
som besøgte Kjøbenhavn. Takanen var meget stille
og sluttet, Walter Runeberg derimod en ypperlig
Fortæller, en sand Improvisator og en Humorist
med skemtefulde Indfald. Inden jeg kendte hans
Talent, var jeg fængslet ved hans ægte og simple
Menneskelighed. To Smaatræk af ham vil jeg nævne,
der i al deres Ubetydelighed har havt Betydning for
mig. Da jeg vel 18 Aar gammel en Dag vilde gaa ud
af Bissens Billedhuggerværksted, kom en ung Mand
med et pragtfuldt mørkt Lokkehaar løbende efter mig
med en Børste; jeg havde faaet Gibs paa min Frakke,
og han vilde børste mig af. Vi var begge i den Alder,
hvor man er i høj Grad paa sin Post overfor ubekendte
Jævnaldrende og nærmest tilbøjelig til i en Fremmed
at se en Fjende. Det gjorde da et umaadeligt Indtryk
paa mig, at denne unge begavede Mand i sin Ligefremhed
og Naturlighed vilde gøre mig en Slavetjeneste. Næste
Gang, han rørte mig, var i 1870 i Rom. Da jeg straks
paa min Ankomsts første Dag af de Danske i Genio
blev beskyldt for at have min Glæde af at nedsætte
mit Fædreland, og havde maattet trække mig tilbage
fra dem, opsøgte Runeberg mig samme Aften, berørte
det Skete og bad mig drikke Dus med ham.
Han er en af de oprigtigste og varmest følende
Skandinaver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
