- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
306

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Indtryk fra
London

Værge, og intet Land har som Bogland været
det politiske Fristed. Da Palmerston i 1858 paa
Napoleon IH’s Anmodning efter Orsinf s Mordforsøg
forelagde Parlamentet et Lovforslag, der indskrænkede
Asylretten, viste det sig, hvad Rod Forestillingen om
England som Fristedet havde slaaet i Sindene. Harmen
over Forslaget fejede den folkekære Minister bort.

Som der er stor Stil i engelsk Fortidstroskab og
engelsk Frisind, saaledes i Englands erobrende
Fremskriden. Det romerske Imperium var snevert i
Omfang i Sammenligning med det britiske, og ikke
uden Spænding og Uro tænker man paa den Dag, da dette
Imperium skal kæmpe med det russiske om Herredømmet
over Jorden.

Englændernes Natursans og Virkelighedssans udgør
deres Storhed i Videnskab og Kunst. Tildels i Kraft
af den, tildels i Kraft af deres praktiske Anlæg og
virksomme Udholdenhed er de Handlingens Mænd, og den
store Foretagsomhed er dem egen. Deres Handlekraft
har gjort dem til den personlige Seivstændig-heds
ypperste Dyrkere og Bærere, maaske ogsaa egenkærlige
og selvgode som intet andet Folk paa Jorden.

Selv den, hvem det engelske Temperament er ganske
fremmed, føler Glæde ved at fordybe sig i engelsk
Aand.

II

Et Land personliggøres let for En i en eller anden
repræsentativ Personlighed,

I min Ungdom var England mig Stuart MiU’s
Fædreland. Mill var den af alle de Mænd, jeg personlig
havde kendt, som paa mig havde gjort det klareste
Indtryk af Storhed, Store Talenter havde jeg allerede
da kendt nok af; men af store Mænd ingen uden ham. Og
ham var det, hvem jeg søgte i England.

Senere blev England mig Shelley’s Land. Jeg havde
forelsket mig i Shelley paa en Tid, da han i Danmark
var saa ubekendt, at Ungdommen end ikke havde
hørt hans Navn. Da jeg for første Gang vilde tale
offenlig om ham og med tydelig Haandskrift meddelte
Studenterforeningen mit Foredrags Titel, bekendtgjorde
man ikke desmindre et Foredrag om Schelling;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free