- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
308

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308 Indtr}7k
fra London

Literatur og Kunst, engelsk Teatervæsen og alle
ledende Personer i Kunst, Literatur og Teater i
London.

Tre-fire Timer efter min Ankomst var jeg i British
Museums Bibliotek; jeg vilde ikke spilde én Dag. Til
alt Held viste det sig, at den øverste Bibliotekar
var en af mine Korrespondenter fra den Tid, da jeg
var en Smule Medarbejder af The Academy, Dr. Richard
Garnett. Vi havde vekslet Breve, men aldrig set
hinanden. Han tog sig af mig som en Ven, anviste
mig straks for Fremtiden en Plads bag den mægtige og
smukke Læsesal i det store Værelse, som kaldes Large
Room, hvor jeg havde et større Bord til min Raadighed,
og hvor kun nogle faa Begunstigede har Sæde, og førte
mig rundt i Biblioteket for at forestille mig for
alle dets Embedsmænd og anmode dem om paa enhver
Maade at være mig til Tjeneste. Det viste sig, at
tre af disse Embedsmænd forstod nordiske Sprog. En af
dem overraskede mig ved at sige de vanskelige Ord: De
Haderslevske Læreres Skole; en anden, Mr. Ntsbet Barn,
havde lige udgivet en udførlig Levnedsbeskrivelse af
H. C. Andersen; Svensk forstodes og taltes nogenlunde
af Mr. John Naake, den tjenstvilligste af alle
Bibliotekets Embedsmænd, en siden 1863 landflygtig
Polak, der nu var bleven en hel Engelskmand. (Af
andre Lærde, der kunde læse de nordiske Sprog, traf
jeg senere to, Mr. Powell York, Froude’s Efterfølger
som Professor i Historie ved Universitetet i Oxford,
og den berømte Fyrst Krapotkin.)

Dr. Garnett og jeg mødtes som yngre i vor Kærlighed
til Shelley, af hvis efterladte Papirer han besidder
en Skat. Nu havde vi en Mængde Berøringspunkter. Han
er meget mere end den elskværdigste og lærdeste
Overbibliotekar over en Verden af Bøger; han er en fin
Poet og en fremragende Literaturhistoriker. Blandt
hans Skrifter er særligt tiltrækkende den Samling
fantastiske og filosofiske Noveller, som har Titlen
The Twilight of the Gods. Filosofiske er disse
Fortællinger, næsten som Voltaire’s eller som
Disraeli’s Ixion i Himlen eller som Heyse’s Den
sidste Centaur. Det Vid, der er nedlagt i dem, er
overordenligt, en Skemt med religiøse og filosofiske
Tankebygninger, som - trods sine milde Former - ikke
kunde være mere dristig og mere overgiven. Der er
tilmed en forfløjen Fantasi i den hele Udførelse. Det
er Kaviar for den store Hob, men Læsningen bereder
den finere og skønsommere Læser en Nydelse. Her taler
en Discipel af Shelley som Nutids-Humorist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free