- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
320

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320 Indtryk fra
London

Mod Øst og Vest og Nord, hvor der paa Jord stod Slag,
vi foer som Mænd til en Fest at slaas under Viljens
Flag.

Vi vandred, vi sej led, vi drog, som Støtter af Ild
eller Damp, Sønner af Viljen, vi kæmped Viljens den
gode Kamp.

Til nu alle Navnes Navn, England, det Magtens Navn
flammer fra yderste Syd til Nordpols Nat som en Bavn.

Slaas et Slag paa dets Tromme ved Gry, saa gaar som
en tonende Ring, som selve Solens Musik Drønet al
Kloden omkring.

Der er i denne Fædrelandskærligheds Udtryksmaade
unegteligt et Stænk af Fædrelanderi, Henley bliver
mere og mere den brutale Imperialismes Digter, men
der er ogsaa virkelig Kraft. - Som Kritiker er Henley
stridbar og skarp.

En polar Modsætning til ham udgør Saadanne engelske
Lyrikere som Edrnund Gosse og Austin Bobson, milde og
formfuldendte Kunstnere, hvis Væsen er en stilfærdig
Humanitet.

Blandt de Forfattere, jeg i London lærte at kende og
vurdere personligt, maa jeg endnu nævne Amerikaneren
Henry James, der i sit Væsen har mere af en Englænder
eller maaske snarere af en Europæer end af en
Nordamerikaner. Han lever derfor ikke heller i sin
Hjemstavn, men er bosat i London og opholder sig hvert
Aar flere Maaneder i Italien, hyppigst i Florens. Fin
og dæmpet med en Tilbøjelighed til Tungsind, som han
er, hører James ikke til de Skribenter, hvis Bøger
henvender sig til et meget stort Publikum. Til Trods
for et Ry, der er udbredt i to Verdensdele, har Henry
James en forholdsvis faatallig Læsekres. Men han turde
nu for Tiden være Amerikas mest alsidigt dannede
Aand indenfor Skønliteraturen, og hans Kritiker
(Bogen om de franske Forfattere og Bogen: Partiske
Portræter f. Eks.) er Mønstre paa en Verdensborgers
fine, indtrængende Kritik. Han er som alle Englands
fremragende Skribenter personligt bekendt og delvis
venskabeligt forbunden med Frankrigs ypperste
Forfattere i vore Dage. Paul Bourget er hans nære
Ven.

Man kan ikke sige, at der i Frankrig findes en Indsigt
i engelsk Literatur, som svarer til den Interesse,
der i England er saa udbredt for fransk. Den ældre
Slægt i Frankrig røber undertiden en overraskende
Uvidenhed. Det vakte en vis Opsigt, at Zola, da han
nys besøgte London for første Gang, i en Tale ved et
til hans Ære givet Festmaaltid bemærkede, at han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free