Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk tra London
331
niske Sprog, Ugebladet Hentchak (Klokken), det
satiriske Maaned-skrift Åptak (Ørefigenet) med
politiske Karikaturer og Fjerding-aarsskriftet Zahdpar
(Ideen), et videnskabeligt, økonomisk Tidsskrift i
Stil med de store engelske Revyer. Hans Ugeskrift
er det centrale Organ for det revolutionære Parti i
Armenien, der har taget Navn efter det.
Han fortalte mig om sit Folk, dette mærkværdige
og saa højt begavede Folk, der i dets Stilling,
dets Udbredelse, dets Handelsvirksomhed og Mere
minder om Israeliterne, et Folk paa noget over fire
Millioner med et af de ældste Kultursprog i Verden,
og i hvilket de Dannede foruden deres Modersmaal
kan Nabosprogene Tyrkisk, Persisk og Russisk. Han
skitserede mig ogsaa den nyere Literaturs Historie
i dette Folk og de Paavirkninger, for hvilke dets
Aandsliv har været udsat, mest fransk og engelsk. Med
en vis Stolthed mindes Armenierne endnu, at Byron i
Venedig hos Munkene i San Lazaro tog Undervisning i
det armeniske Sprog.
I Berliner-Traktaten blev der sikret Armenien, som saa
voldeligt var blevet undertrykt af Tyrkiet, Ret til
at anraabe om Englands Mellemkomst, og en tilsvarende
Ret til at skride ind var derved England sikret. Lord
Salisbury har brugt den til at true Tyrkiet i et
Sprog, hvis Voldsomhed var højst usædvanlig, tilsige
Armenierne Englands Hjælp og saa ende med, af Frygt
for at gaa Russernes Ærind, at lade Armenierne
fuldstændigt i Stikken. Hans sidste Udtalelse er
denne: The sultan may perhaps do something for the
Armenians, if he is let alone (Sultanen vil maaske
gøre Noget for Armenierne, hvis man lader ham i Ro).
Hvad Tyrkiet i sin Tid ved Berliner-Traktaten gav
Armenierne, var dels Løfter, Tyrkiet aldrig agtede at
holde, dels Løfter, som, hvis de holdtes, intet vilde
betyde. Siden har Englands, Frankrigs og Ruslands
Gesandter i enslydende Noter fordret Indrømmelser
af Sultanen, deriblandt nyttige som Amnesti for
politiske Forseelser, men ogsaa rent unyttige som,
at Guvernører og Viceguvernører skal være kristne,
hvor de Kristne er i Flertal, i modsat Tilfælde
muhamedanske. Da Guvernørerne udnævnes af Sultanen,
er Bestemmelsen om deres Religion ligegyldig; mange
af de værste Embedsmænd har oprindelig været kristne
og har skiftet Religion, antaget den muhamedanske
for Embedets Skyld; de vilde ikke have været et Haar
bedre, om de var forblevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
