- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
363

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jobs Bog
363

Hans Pust gør Himlen ren,

Hans Haand saarer den flygtende Slange.

Her er Lynet efter en ældgammel mytisk Forestilling
opfattet som en flygtende Slange. Mytisk er fremdeles
dette Træk:

Hvem har lukket for Havet med Porte, Da det sprang
frem af Jordens Livmoder*?

Men undertiden forekommer ogsaa mærkværdigt rigtige,
dybsindige Forestillinger om Naturen, der kan tænkes
at stamme fra ægyptisk eller arabisk Visdom.

Man kan vel ikke klart se, hvorledes de gamle Hebræere
tænkte sig Jordens Form; men Steder i Jesaja som i
Job viser, at de betragtede Jordens Overflade som
cirkelrund. Naar der tales om Jordens Grundvold eller
dens Støtter, er det maaske undertiden kun digterisk
Sprogbrug; men højst paafaldende er ikke desmindre
et Sted i Jobs Bog (XXVI, 7), hvor Jorden svæver frit
i Himmelrummet uden at holdes oppe af Noget:

Han udbreder Nordenvinden over det Tomme, Han ophænger
Jorden paa Intet,

Lord Baco lod sig, som han siger i sit Værk De
dignitate et aagmentis scientiarum, af dette Sted
endogsaa overbevise om, at Jobs Forfatter havde kendt
Jordens Klodeform. En saadan Slutning er ingenlunde
nødvendig, ja maa endog kaldes urimelig, naar man
betænker, at den ikke lidet senere græske Tænker
Anaximandros (født 610), der først af alle Grækere
kom til den Anskuelse, at Jorden svævede frit i
Himmelrummet, tænkte sig den som et Søjlestykke eller
en Cylinder, nøjagtigere: gav den Tamburinens Form.

At Jobs Digter har besøgt Ægypten, er tydeligt
nok. Naar det hedder:

Mine Dage er gledne hen som Baade af Sivrør,

saa røber det, at Forfatteren har set Rørbaadene paa
Nilen. Naar Bildad siger:

Vokser Papyrus vel udenfor Sumpene, Kan Røret vokse
uden Vand?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free