Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - I. Jobs Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog
369
tro: «Verden var et øde Ælte, og Mørke laa over
Afgrunden, og Guds Aand rugede over Vandene. Da sagde
Gud: Der blive Lys! og der blev Lys.» Ud af Æltet
vikler Alt sig her i en vis Orden ved en spirende
Videnskabs Forsøg paa at fremstille en Udfoldelse. Som
Wellhausen rigtigt bemærker: Først opstaar det
Store, saa det Smaa, Vandet før Fiskene, Himlen før
Fuglene, Landet og Planterne før Dyrene, Dyrene før
Mennesket. Her er - rimeligvis under Paavirkning
af babylonisk Videnskab - gjort et Forsøg paa at
opstille en Trinstige af Væsener. Og vel at mærke:
Mennesket er her opfattet som beslægtet med Gud,
væsensligt med Gud; og det skabes sagnløst paa én Gang
i to Køn : «Saa skabte Gud Mennesket i sit Billede;
i Guds Billede skabte han det; Mand og Kvinde skabte
han dem.» Og Gud opfordrer Mennesket til at gøre sig
al Jorden underdanig, o: være en Art Gud paa Jorden,
og han underlægger Mennesket Alt, giver det alle
Træers Frugt til Føde og indsætter det til Hersker
over Havets Fiske og Himmelens Fugle og alt Levende,
som rører sig paa Jorden. Da for Oldtidens oprindelige
Opfattelse Magt indbefatter Kundskab og Kundskab Magt,
saa ses det, at Elohim gerne under Menneskene baade
Magt og Kundskab.
Ingen Opfattelse kan staa i skarpere Strid med den,
som kommer til Orde i Job, og som er den ældgamle
israelitiske, der bryder frem i første Mosebogs
andet Kapitel, hvor Jahve-Grundskriftet begynder,
d. v. s. midt i det fjerde Vers, midt i en Sætning,
hvis Begyndelse er bortskaaren, med Ordene: «den Gang
Jahve gjorde Jord og Himlen og al Markens Planter,
som ikke før var spirede frem*. Her er den hele
Skabelseshistorie fuldstændigt forskellig, og bag
den ligger den Grundforestilling: Jahve frygter,
at Mennesket skal faa Indsigt i Tingenes Natur og
derved blive ham lig.
Alt er her oprindeligt og barnligt: Jahve former
Manden af Markens Støv og puster Livets Aande i hans
Næse. Saa planter han en Have, sætter Manden deri,
tillader ham at spise af alle Træers Frugter og
forbyder ham kun Frugterne af Kundskabens Træ. Manden
er ganske alene i Haven. Da det ikke er godt for ham
at være alene, men han trænger til Selskab, former
Jahve først Dyrene og fører dem frem for ham. Manden
giver dem Navne, men finder i dem intet Selskab for
sig; saa griber Jahve til en bedre Udvej, han danner
Kvinden af Mandens Ribben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
