Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangenes Sang
387
Blomster ses paa Marken, Sangens Tid er kommen,
Turtelduens Røst Høres i vort Land. Figentræets Frugt
Begynder at rødme, Vinranken udaander Sine Blomsters
Duft. Staa op, min Veninde, Kom, gaa ud, min Skønne l
Paa hans ømme Bøn om at lade ham se hendes Aasyn og
høre hendes Stemme, svarer hun skemtende ved at synge
Visen om de farlige smaa Ræve:
«Fanger de Ræve, de Ræve smaa, Som plyndrer vore Vin
j er, Mens i Blomstring de staa!»
Da nu Rævene ikke attraar Vingaardene paa det
Tidspunkt, da disse staar i Blomst, ses det let,
at det ikke er om en virkelig Ræv, her er Tale. Saa
afbryder hun sig, pludseligt alvorlig, med Udbruddet:
Min Elskede er min,
Og jeg er hans,
Som lader sin Hjord græsse mellem Liljer.
Og hun opfordrer ham til at vende tilbage til hende,
naar under Aftenvindens Brise Dagen bliver sval og
Skyggerne lange.
Ogsaa det følgende skønne Stykke viser sig ved
første Blik at være vel egnet til Fremstilling og
mimisk Foredrag. Der er megen Inderlighed og megen
naiv Fremstillingskunst deri. Ogsaa dette ender med
den erotiske Krampe og Afmagt og med Henvendelse
til Omgivelserne om at lade den indslumrede Elskede
uforstyrret:
^
En Nat paa mit Leje
Søgte jeg den, hvem mit Hjerte elsker.
Jeg søgte ham,
Jeg fandt ham ikke.
Jeg vil staa op,
Ile gennem Byen,
Ad dens Gader, over dens Pladser,
Jeg vil søge ham, hvem mit Hjerte elsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
