Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - II. Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Sangenes
Sang
Hamon, som han gav Vogterne i Forpagtning mod en
Afgift for hver af tusind Sjekel Sølv, og det derpaa
følgende glade Udbrud: Min Vingaard er min! der
tydeligt nok er billedligt ment. Men hvad der følger
paa hin skønne, nysanførte Lovprisning af Elskov,
svækker nærmest Indtrykket af dette Digtets ypperste
Parti, hvori dets Erotik som dets Poesi naaer
Højdepunktet.
Sangenes Sang er opstaaet i det nordlige
Palæstina. Med Undtagelse af Navnene Engeddi,
Jerusalem og Hesbon hører alle de Navne, som nævnes,
derhen,
Til Bestemmelse af Digters Alder tjener især følgende
Enkeltheder.
Der staar: «Du er skøn, min Veninde, som Tirsa, yndig,
som Jerusalem». Tirsa nævnes først. Men Tirsa var
Hovedstad i Israels Rige kun fra Jeroboams Regering
til Omri’s (fra 975-924). Omri byggede Samaria,
som derefter blev Hovedstad.
Det er meget usandsynligt, at man efter hin Tid vilde
have nævnet Tirsa først;
Meget paafaldende og pegende hen paa samme Tidspunkt
er det Maadehold, hvormed der tales om Salomos
Livsførelse og Overdaadighed. Det tyder paa en Tid,
der ligger barn nær. Kongens Vagt bestaar af kun 60
Krigere. Hans Arsenal har kun 1000 Skjolde. Hans Harem
indeholder kun 60 Hustruer og 80 Med-hustruer. Alt
dette lyder troværdigt. Kun kort Tid endnu, og. Sagnet
har allerede bemægtiget sig Salomos Person, og
Tallene om ham svulmer; til hvert af de nævnte
føjes et Nul eller flere Nuller. I Kongernes Bog
rummer hans Harem allerede 700 Dronninger og 300
Medhustruer. Efterhaanden fremstilles hans Pragt og
hans Rigdomme med fantastisk Udsmykning.
At Hesbons Damme nævnes, er dernæst
betegnende. Allerede ved Aar 750 havde Hesbon ophørt
at være en jødisk By;
Sulamits Omtale af Kedars Telte røber en langt tilbage
liggende Tidsalder, da Forholdet til hin ismaelitiske
Stamme var et nært. (Senere blev det fjendtligt,
Jesaja 21,u 17, sammenlign" Jeremias 2,io og 49,28.)
For Digtets Alder taler’ Nævnelsen af Faraos Vogn, da
vi véd, at Salomo købte sine Heste og Vogne i Ægypten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
