Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - III. Salmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmerne
407
forgaa som Misfostret; endelig skal de i egen
Person slagtes, saa den Gode kan tage sig Fodbad i
Blodet. Lignelserne jager hinanden uden indbyrdes
Forhold og uden Udvikling af et Grundsyn. Efter
Overleveringen er det David, der i denne bitre Klage
over uretfærdige Dommere sørger over Maaden, hvorpaa
Absalon øvede Retfærdighed; i Virkeligheden er det
Israel, der udtrykker Harme over sine Plagere, hvad
enten disse nu har været Hedninger eller Landsmænd.
Mindre billedlig, men begejstret og varm, et Udtryk
for sværmerisk Beundring og Taknemmelighed, er den
stemnings-bevægede Stil i en Salme som den 68de. Den
første Strofe indeholder en Blanding af Omtale og
Tiltale i sin Anraaben og sin Lovprisning:
Gud rejse sig,
og gid hans Fjender spredes
og hans Hadere fly for ham!
Som Røg henvejres, saaledes henvejrer Du deni.
Som Vokset smelter ved Ilden,
saaledes forgaar de Onde for Guds Aasyn,
men de Retfærdige glæder sig,
jubler for Gucl
og skælver af Fryd og Henrykkelse.
Saa følger en Henvendelse til Menigheden om at
forherlige Gud:
Synger for Gud,
rører Strengene om hans Navn!
Baner ham Vej, naar hans Vogn kommer over Sletterne!
Jah er hans Navn, priser det højlydt!
De Faderløses Fader, Enkernes Forsvarer,
det er Gud i sin himmelske Bolig.
Gud giver den Ensomme et Hjem,
han gør Fanger fri og lykkelige,
de Opsætsige alene lader han bo i en Ørken uden
Skygge.
Og nu rettes Talen med en gribende Overgang
umiddelbart
til Herren:
0 Gud! Da Du drog i Spidsen for dit Folk
og skred gennem Ørkenen, da skælvede Jorden,
Himlene smeltede og dryppede for dit Aasyn,
ja selv Sinai, for Elohim.
Du øste en yppig Regn ned over dine.
du kvægetl dem, naar de var matte;
dit Folk kunde bo der;
1 din Godhed, Gud, gav Du de Elendige Land.
.G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
