Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - III. Salmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmerne
417
Lige saa tydeligt som det er, at Salmerne, der
beder Gud genopføre Jerusalems Mure eller takker
ham, fordi han har gjort det, ikke kan henføres
til Davids Tid, ligesaa sikkert er det, at det
Samme gælder om de talrige Salmer, -i hvilke der
klages over den Forfølgelse, nøjere den religiøse
Forfølgelse, som Israel udstaar af sine Fjender. Her
ivres ikke mere som af Profeterne mod Hedenskabet i
Israel selv. Atter og atter hævdes det, at Israel
forlængst har underkastet sig Herrens Bud, :er
trofast og skyldfrit. Nej Hedenskabet er udenfor det,
og Hedningerne er Israels tyranniske Herrer, der kun
drager enkelte ’Frafaldne til sig - Frafaldne, i hvem
vi maa se de Israeliter, der følte sig tiltrukne af
det græske Væsen.
Men Folket, som intet har at bebrejde sig mod sin Gud,
og som dog bestandig martres af hedenske Herrer,
vender i disse Digtninge sit lidende og spørgende
Blik mod Himlen. Det undres; det begriber det ikke:
Hvorfor har Herren ladet sit Folk i Stikken? Han kan
jo ikke vredes; er det da muligt, at han slumrer? Og
det anraaber ham om at vaagne, at hjælpe, at straffe,
at hævne, og det trøster sig med sin Selvfølelse
og med Forsikringerne om, at hans Indgriben er nær
forestaaende.
\ri er her ikke blot langt fra Davids Tid,
Glanstiden, men fra Jesaja’s og Jeremias’ Tider, da
Folket stadigt paany forfaldt til Afgudsdyrkelse og
revsedes derfor. Om Afgudsdyrkelse er der ikke mere
Tale, saa lidt som om Trods og Overmod hos Israels
Folk. Israeliterne betegnes som de Ydmyge. Trodsen
og Overmodet er paa de hedenske Undertrykkeres Side,
der har opbrændt talrige Forsamlingshuse rundt om
i Landet, ja, som det i den 74de Salme skildres,
har løftet Øksen i selve Jahves Tempel. Saa meget er
da klart, at et stort Antal af disse Salmer stammer
fra det græske Overherredømmes Tid. Forudsætningen
for deres Skildringer og Klager er paa ikke faa
Steder Antiochus Epifanes’s tempelskændende Tyranni
og Makkabæernes Rejsning. Og gennemgaaende er
Forudsætningen en politisk set trøstesløs Tid.
Saare faa Salmer er Udtryk for endog blot kortvarig
politisk Medgang. I Salme 2 har man et Eksempel paa en
saadan, men et næsten uhyggeligt. Den synes skrevet
efter en Sejr i et let religiøst Højhedsvanvid af
en Konge i Juda, der betragter Judas Konge som alle
Landes Overkonge:
Hvorfor denne Folkenes Larmen, Nationernes tomme
Anslag?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>